Fakta om muskel- og skeletsygdomme

Muskel- og skeletsygdomme er den hyppigste kroniske sygdom i Danmark med næsten 700.000 berørte danskere (SUSY 2005, Statens Institut for Folkesundhed).

Gigt er en anden betegnelse for muskel- og skeletsygdomme
Typiske eksempler er ondt i ryggen eller nakken, slidgigt og leddegigt. Men der er mange andre gigtsygdomme, fx urinsyregigt, psoriasisgigt, Morbus Bechterew, fibromyalgi, børnegigt, hypermobilitet, piskesmæld, Sjögrens syndrom og bløddelsgigt.

Læs mere om de forskellige diagnoser

Gigt er den hyppigste kroniske sygdom i kommunerne
De knap 700.000 landsplan svarer til, at der i en gennemsnitlig kommune med 50.000 indbyggere er ca. 7.600 mennesker med gigt, jf. tabel 1. Der er langt flere mennesker med gigt i kommunerne end mennesker med hjertekarsygdomme, som er den næst hyppigste langvarige sygdom.

Se tabel 1. Antal mennesker med gigt i gennemsnitlig kommune (jpg)



Gigt er også et stort problem blandt de erhvervsaktive
Det er en myte, at gigt kun er et problem for de ældre uden for arbejdsmarkedet, jf. figur 1. Godt 10 pct. af de 25-44 årige mænd og kvinder lider af en langvarig muskel- og skeletsygdom (SUSY 2005, Statens Institut for Folkesundhed). Andelen er endnu højere for de 45-66 årige – nemlig 16 pct. for mændene og godt 20 pct. for kvinderne.

Se figur 1. Andel med langvarig muskel- og skeletsygdom blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgruppe (jpg)



Den sociale ulighed i sundhed slår igennem på gigtområdet
Forekomsten af både rygsygdomme og slidgigt/leddegigt stiger gradvist, som man rykker nedad den sociale rangstige, jf. figur 2. Den særlig høje forekomst blandt førtidspensionister skal ses i lyset af, at en stor del af tilkendelserne af førtidspension netop skyldes sygdomme i bevægeapparatet.

Se figur 2. Andel med rygsygdom og slidgigt/leddegigt i forskellige sociale grupper (jpg)