Fag og sektorers samarbejde om sygdomsforståelse og afklaring

Mange sagsbehandlere vil kunne nikke genkendende til det paradoks, at døren til støttende tiltag i beskæftigelsessektoren først åbnes, når der foreligger en lægelig vurdering af, at behandlingsmuligheder er udtømte, og tilstanden er varig. Samtidig vil man i den medicinske verden forsøge at holde ”håbets dør” åben så længe som muligt i erkendelse af håbets helbredende kræfter, og at lægevidenskaben ikke kan forudsige alt.

Begge tilgange giver mening i forhold til den verden, de hver især fungerer i, og bør afstemmes efter hinanden og den viden, der i øvrigt foreligger vedrørende patientens ressourcer.

Det første redskab til sygdomsforståelse er ICF-modellen, som er vedtaget af WHO, netop for at imødekomme et stigende behov for at koordinere på tværs af fag og sektorer for personer med begrænsninger i funktionsevnen.

ICF-modellen viser, hvilke andre forhold end de rent medicinske symptomer, der har betydning for funktionsevnen, helbredet og arbejdsevnen. Det er altså ikke tilstrækkeligt at behandle symptomerne. Det er også vigtigt at gøre sig klart, hvordan de øvrige forhold påvirker funktionsevnen og rette sin indsats mod dette der, hvor det er muligt og giver mening. Dette kan gøres ved at involvere flere faggrupper end de rent medicinske og ved samarbejde på tværs af fag og sektorer.

Fx kan det være fremmende for funktionsevnen at iværksætte støttende beskæftigelsestiltag samtidig med, at der pågår eller afventes udredning og behandling.
Det er vigtigt, at man som fagperson ikke blot har øje for det, der har at gøre med ens egen faglighed, men er opmærksom på hvilken betydning de øvrige elementer har og får inddraget de relevante fagprofessionelle.

Koordinering og samarbejde på tværs af fag og sektorer lettes, når der er fælles forståelse for hvilket element i modellen, man som enten læge, fysioterapeut eller kommunal sagsbehandler taler om, og hvordan dette element har indflydelse på patientens/borgerens deltagelse i samfundsliv og socialt liv. 

ICF-modellen


Kroppen beskriver symptomerne, fx smerter og føleforstyrrelser, herunder også effekt af medicinering for disse symptomer. For gigt- og smertepatienter gælder det, at både det at stille den korrekte diagnose og finde den korrekte medicin kan være en langvarig proces, som for nogle kan strække over 2-3 år eller mere. Det betyder også, at disse patienter kan få særligt vanskeligt ved at finde eller fastholde uddannelse og beskæftigelse – hvilket leder til modellens øvrige elementer.
Fag: Læge
Sektor: Sundhedssektoren

Aktivitet beskriver aktiviteter personen kan udføre og evnen til at udføre dem (kapacitet). Der kan være en beskrivelse af daglige gøremål, og på hvilken måde de vanskeliggøres. Fx smerter i forbindelse med løft og foroverbøjede aktiviteter. Morgenstivhed kan gøre det vanskeligere og mere tidskrævende at komme i gang om morgenen, og smerter kan ved længere tids stillesiddende stillinger være en barriere i visse arbejdssituationer.
Fag: Fysioterapeut/ergoterapeut
Sektor: Sundhedssektoren

Deltagelse omfatter en persons evner og muligheder for at deltage i sociale sammenhænge enten i private forhold eller i samfundet som borger. Fx kan træthed med koncentrationsbesvær betyde, at gigt- og smertepatienten drosler ned på socialt samvær. Patienten magter ikke at gennemføre uddannelse på normeret tid, men får behov for særligt tilrettelagte uddannelses- eller opkvalificeringsforløb. En påvirket arbejdsevne og afledte problemer med selvforsørgelse og økonomisk vanskeligheder kan også påvirke den samlede deltagelse. Se omgivelsesfaktorer.
Fag: Socialrådgiver, ergoterapeut
Sektor: Social- og beskæftigelsessektoren

Personlige faktorer kan påvirke funktionsevnen. Det kan fx være kvalifikationer og kompetencer, der giver forskellige muligheder for at kunne håndtere specifikke situationer – herunder også alder, køn og uddannelsesniveau.
Fag: Psykolog, socialrådgiver, ergoterapeut
Sektor: Social- og beskæftigelsessektoren

Omgivelsesfaktorer dækker over fysiske forhold eller det omgivende samfund herunder lovgivningsmæssige forhold fx i serviceloven og lovene på beskæftigelsesområdet. Der kan være tale om hjælpemidler, revalidering, § 56, fleksjob m.v., som alle er tiltag, der kan medvirke til, at mennesker med nedsat funktionsevne opnår deltagelse og selvforsørgelse.
Arbejdsgiveren/arbejdspladsen er også eksempler på forhold der hører til de omgivelsesmæssige faktorer.
Fag: Socialrådgiver
Sektor: Social- og beskæftigelsessektor.

NOTER
1. ICF = International klassifikation af funktionsevne, funktionsevne nedsættelse og helbredstilstand. Modellen er vedtaget af WHO´s generalforsamling. Hensigten er at imødekomme det stigende behov for en fælles og ensartet klassifikation af borgere med funktionsevnenedsættelse på tværs af fag og sektorer.

2. Funktionsevnemetoden og Arbejdsevnemetoden, som bruges i den kommunale sagsbehandling bygger på ICF-modellen.