Vægttabskurser

Kommunen kan støtte vægttabskurser økonomisk og stille lokaler til rådighed for vægttabskurser (bl.a. skolekøkkener og idrætsfaciliteter) og opfordre fx aftenskoler til at oprette vægttabskurser, som bygger på sund kost og fysisk aktivitet, der tager hensyn til problemer og sygdomme i bevægeapparatet.

Kommunen kan også oprette egne lægevisiterede vægttabskurser for svært overvægtige med slidgigt i vægtbærende led, særligt i knæ.

Overvægtige (BMI ≥ 25) og svært overvægtige (BMI ≥ 30) med slidgigt eller med risiko for at udvikle slidgigt pga. overvægt, der er motiverede for vægttab og varige livsstilsændringer.

Det overordnede formål er at øge funktionsevnen og mindske smerter hos overvægtige mennesker med slidgigt i vægtbærende led gennem vægttab og fysisk træning.

Derudover er det et mål at fremme sundhed generelt samt forebygge opståen eller forværring af andre kroniske sygdomme.

Vægttabskurset skal motivere og inspirere deltagerne til at se mulighederne for, hvordan de får en sundere livsstil på lang sigt. Det er målet at styrke deltagerne til efter kursets ophør at indgå i netværk, der kan medvirke til, at de opretholder deres livsstilsændringer. Fx ved at fortsætte aktivt i forskellige former for foreningsliv og fællesskaber om fysisk aktivitet og sundhed.

Kommunen stiller lokaler til rådighed for vægttabskurser (som klasselokaler, skolekøkkener og idrætsfaciliteter). Kommunen giver desuden økonomisk støtte, så kursusprisen for deltagerne holdes på et niveau, som betyder, at udgiften ikke er en begrænsning for deltagelse. En vis egenbetaling kan sikre, at den enkelte er mere motiveret i forhold til at gennemføre et vægttabskursus.

Undervisere
Undervisningen bør varetages af to professionelle med anerkendte uddannelser, fx klinisk diætist eller en professionsbachelor i ernæring og sundhed samt en fysioterapeut. Undervisningen bør bygge på de officielle råd for kost og motion.

På skift deltager underviserne i undervisningen, men man kan med fordel gennemføre en del af lektionerne med to undervisere, selvom dette vil øge udgiften til vægttabskurset.

Motion
Det er vigtigt at motionsdelen i vægttabskurset sætter ind med fysisk aktivitet og træning, der er tilpasset og målrettet den enkeltes alder og formåen. Mange mennesker med sygdomme i muskler og led – som fx slidgigt – har ofte nedsat muskelfunktion. Både på grund af selve sygdommens påvirkning af led og muskler, og fordi man, grundet sin sygdom, ikke bevæger sig så meget.

Der findes mange motionsformer, som kan forbedre kondition, styrke bevægelighed og velbefindende for mennesker med problemer i muskler og led. Gode motionsformer kan blandt andet være stavgang, cykling, svømning, varmvandstræning, træning i svømmehal, Tai Chi, rulleskøjteløb eller fitness.

Forslag til undervisningsmateriale
Kurserne kan køre i aftenskoleregi, hvor undervisningen fx tilrettelægges ud fra undervisningsmaterialet ’Tab dig Sund’ (note 1), som er udviklet i samarbejde mellem Dansk Oplysnings Forbund (DOF) og Sundhedsministeriet og gennemføres på landsplan i et samarbejde mellem de folkeoplysende landsorganisationer FOF, DOF, AOF, LOF og NETOP.

Gigtforeningen har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen desuden udgivet dvd’en ’Et godt liv med slidgigt’ (note 2), der giver gode råd om kost og motion med henblik på at undgå slidgigt og forværring af slidgigt, som også ville kunne indgå i undervisningen.

Man kan også overveje at lade vægttabsguiden ’Små skridt til vægttab – der holder’ (note 3) indgå i undervisningen, som for nylig er udgivet af Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning.

Overvægt er den mest betydende kendte livsstilsrisikofaktor for udvikling af slidgigt. Sammenhængen forklares ud fra den mekaniske belastning af leddene, hvor særligt evidensen for knæled er god. Idet overvægt også er associeret med slidgigt i hånd- og fingerled, som ikke er vægtbærende led, kan betydningen af overvægt for udvikling af slidgigt ikke blot tilskrives den øgede mekaniske belastning, men også de processer, der ændrer sig ved overvægt, og som har betydning for bruskvævets omsætning.

Vægttab hos overvægtige med slidgigt
Vægttab hos overvægtige mennesker med slidgigt kan mindske symptomer på slidgigt og/eller hæmme forværringen af slidgigten. Flere videnskabelige undersøgelser har vist, at grupper af overvægtige med slidgigt i knæene, der har gennemgået et vægttabsprogram, opnår betydelige forbedringer i form af både et øget funktionsniveau og færre smerter. Det seneste studie, gennemført i Danmark, har vist, at et vægttab på 10 pct. kan medføre en funktionsforbedring med 28 pct. Ligeledes viser videnskabelige undersøgelser, at fysisk træning kan mindske smerter ved slidgigt i knæ og forbedre den fysiske funktionsevne (note 4).

Støtte og motivation
Praktiserende læger efterspørger tilbud til overvægtige i kommunerne (note 5). Fra interventionen ’Motion på recept’, som Gigtforeningen gennemførte i samarbejde med det tidligere Vestsjællands Amt, ved vi, at støtte deltagere imellem og motivation fra undervisere har betydning for succes (note 6).

Prognoser for overvægt og slidgigt
Statens institut for Folkesundhed har i 2009 udgivet en rapport ’Slidgigt (note 10). Forekomst og risikofaktorer. Udviklingen i Danmark’, som er en epidemiologisk undersøgelse af en række faktorer betydning for udvikling af slidgigt i Danmark gennem de seneste 15-20 år.

Rapporten beskriver alder og overvægt som de stærkeste risikofaktorer for at udvikle slidgigt. Både blandt mænd og kvinder er risikoen for at udvikle slidgigt dobbelt så stor for svært overvægtige som for normalvægtige. Det forventes at antallet af overvægtige og svært overvægtige vil stige i de kommende år, og da vi samtidig også bliver ældre, viser prognoserne for udviklingen af slidgigt, at vi kan forvente, at der om ti år vil være en årlig tilvækst på knap 23.000 nye tilfælde af slidgigt i Danmark.

På det samfundsmæssige plan er overvægt allerede en betydelig økonomisk byrde. Således koster overvægt hvert år det danske samfund 14,4 mia. kr. Heraf henføres 1,1 mia. kr. til somatiske sygehuse, mens det resterende beløb knytter sig til arbejdsmarkedet i form af blandt andet sygefravær og for tidlig permanent afgang fra arbejdsmarkedet (note 7).

Slidgigt i knæ
Idet 10 % af befolkningen over 55 år har vedvarende smerter ved slidgigt i knæene, og da op mod 1/3 af dem er afhængige af andres hjælp pga. knæproblemer, er slidgigt i knæene den hyppigst behandlingskrævende degenerative ledsygdom. Alene slidgigt i knæene er derved forbundet med store samfundsmæssige omkostninger (note 4).

Eksempel med vægttabskurset ’Tab dig sund’ i aftenskoleregi med hold på 10 borgere:

Lønudgift: 21 lektioner à ca. 315 kr.: 6615 kr.
Kursisthæftet ’Tab dig sund’: 30 kr. x 10 pers.: 300 kr.

Ved gennemførelse af ”Tab dig sund” kursus med en underviser modtager aftenskolen 1/3 af lønudgiften, dvs. ca. 2200 kr., via folkeoplysningsloven. I dette eksempel svarende til ca. 220 kr. per deltager. Borgerens/deltagerens egenbetaling er herefter ca. 440 kr. + udgifter til kursisthæfte, materialer, fødevarer o.l.

Kurset kan med fordel gennemføres med to undervisere i nogle lektioner. Herved øges udgiften.

Kursusprisen for deltagerne bør holdes på et niveau, så udgiften ikke er en begrænsning for deltagelse. En mindre egenbetaling kan dog sikre, at den enkelte er mere motiveret i forhold til at gennemføre et vægttabskursus.

Kurset kan indgå i kommunens samlede sundhedsindsats, og kommunen kan yde ekstra støtte udover den, som folkeoplysningsloven foreskriver.