Slidgigtskoler
I kronikerrapporten udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2005 anbefales det, at det offentlige sundhedsvæsen skal satse mere på egenomsorg, og at mennesker med kronisk sygdom som led heri skal tilbydes både sygdomsspecifik patientuddannelse og senere i forløbet generel patientuddannelse.
Læs rapporten på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (pdf)
På slidgigtområdet findes der i øjeblikket den svenske slidgigtskole for mennesker med slidgigt i hoften - kaldet hofteskolen. Denne beskrives nedenfor.
Læs rapporten på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (pdf)
På slidgigtområdet findes der i øjeblikket den svenske slidgigtskole for mennesker med slidgigt i hoften - kaldet hofteskolen. Denne beskrives nedenfor.
Hoftebesvær er hyppigt forekommende og kan medføre funktionsnedsættelse, aktivitetsbegrænsninger og påvirke den generelle sundhed - delvist på grund af nedsat fysisk aktivitetsniveau.
Slidgigt i hoften er den hyppigste årsag til hoftebesvær. Det skønnes, at 5-11 % af den voksne befolkning har slidgigt i hoften (note 1). Diagnosen slidgigt i hoften kan være vanskelig at stille i den tidlige fase af sygdommen, men ikke senere i forløbet.
Sygehistorie, klinisk undersøgelse og røntgen giver i de fleste tilfælde en sikker diagnose.
Røntgenfundene siger imidlertid ikke noget om, hvor svær slidgigten er for den enkelte. Man kan have svære forandringer på røntgen uden nogen symptomer og omvendt. Sygdomsforløbet varierer fra individ til individ.
Hos en del fortsætter udviklingen af sygdommen, mens den forbliver uændret hos andre. Smerten mindskes hos de fleste over tid. For ca. 10 % bliver det aktuelt med kirurgisk behandling.
Læs mere om slidgigt
Patientuddannelse
Når det gælder slidgigt i hoften, indgår patientuddannelse som en del af både de europæiske og amerikanske anbefalinger til behandling samt i de nyeste kliniske guidelines udgivet af NICE i England (note 2-4). Der er således et solidt fagligt grundlag for at implementere sygdomsspecifik patientuddannelse til mennesker med slidgigt i hofterne.
Slidgigt i hoften er den hyppigste årsag til hoftebesvær. Det skønnes, at 5-11 % af den voksne befolkning har slidgigt i hoften (note 1). Diagnosen slidgigt i hoften kan være vanskelig at stille i den tidlige fase af sygdommen, men ikke senere i forløbet.
Sygehistorie, klinisk undersøgelse og røntgen giver i de fleste tilfælde en sikker diagnose.
Røntgenfundene siger imidlertid ikke noget om, hvor svær slidgigten er for den enkelte. Man kan have svære forandringer på røntgen uden nogen symptomer og omvendt. Sygdomsforløbet varierer fra individ til individ.
Hos en del fortsætter udviklingen af sygdommen, mens den forbliver uændret hos andre. Smerten mindskes hos de fleste over tid. For ca. 10 % bliver det aktuelt med kirurgisk behandling.
Læs mere om slidgigt
Patientuddannelse
Når det gælder slidgigt i hoften, indgår patientuddannelse som en del af både de europæiske og amerikanske anbefalinger til behandling samt i de nyeste kliniske guidelines udgivet af NICE i England (note 2-4). Der er således et solidt fagligt grundlag for at implementere sygdomsspecifik patientuddannelse til mennesker med slidgigt i hofterne.
Personer med hoftesmerter og nedsat hoftefunktion på grund af slidgigt i hoften.
Formålet med hofteskolen er at give deltagerne viden og redskaber til egenomsorg, herunder smertemestring og træning, med henblik på at bevare funktionsevnen og forbedre helbredstilstanden, herunder at forebygge eller udskyde en evt. operation.
Hofteskolen består af følgende elementer, jf. figur 1:
- 1 times individuel opstarts-session (undersøgelse, test og rådgivning om øvelser m.m.).
- 3 x 1½ times gruppeundervisning med 6-8 personer.
- 1 times individuel opfølgning, to måneder senere med test og rådgivning.
Se figur 1. Opbygning af hofteskolen (jpg)
Indholdet af de 3 gruppesessioner er beskrevet i tabel 1 nedenfor.
Se tabel 1. Indhold af gruppesessioner (jpg) 
En fysioterapeut, der har gennemgået et 3 dages obligatorisk formaliseret kursus, står for undervisningen på hofteskolen.
Nøglebudskaber i hofteskolen
- Der er håb. Nedsat hoftefunktion kan forbedres, eller i det mindste bliver det ikke altid værre. Hovedparten får mindre smerte med tiden.
- Vær ikke bange for smerten. For dem, hvor smerten bliver værre, kan udskiftning af hoften være en god mulighed.
- Det er bløddelene omkring leddet, der ofte giver symptomer på slidgigt. Derfor kan personer med røntgenforandringer, der tyder på slidgigt, have forskellige symptomer.
- Behandlingsstrategien skal starte med ikke-medikamentel behandling, uddannelse og empowering, som hjælper den enkelte til selv at mestre smerter, forebygge eller mindske funktionsnedsættelse og forbedre eller vedligeholde det fysiske aktivitetsniveau.
- For leddet er vægtbæring positivt. Den enkelte skal lære at vurdere, hvor meget og hvor lidt belastning leddet tåler. Øgede smerter efter belastning kan være indikator herfor.
- Både af hensyn til hoften og den generelle sundhed skal det tilstræbes af være fysisk aktiv mindst 30 min om dagen. Den enkelte skal finde egnede motionsformer.
- Det er vigtigt med godt fodtøj, herunder stødabsorberende såler.
- Bevægeligheden i hofteleddet og balancen skal trænes. Træning kan hindre funktionstab og forbedre den generelle sundhed.
- Det er vigtigt at søge hjælp, før problemerne bliver uoverkommelige. Der er en forklaring på de fleste tegn og symptomer.
Undersøgelser peger på, at det er muligt at opnå en forbedring af symptomerne på slidgigt på 15-30 % gennem patientuddannelse, og at patientuddannelse er 20 % mere effektiv end almindelig receptpligtig smertestillende medicin (note 5-7).
Endvidere viser undersøgelser, at mennesker med moderat til svær grad af hofteslidgigt får langt færre smerter, klarer de daglige gøremål bedre og øger livskvaliteten væsentligt efter manuel behandling og øvelser (note 4).
Afprøvning af hofteskolen
Hofteskolen er udviklet og afprøvet videnskabeligt af Maria Klässbo (note 7). I denne afprøvning af hofteskolen indgik i alt 171 personer med dysfunktion i hofteleddet. Interventionsgruppen fik tilbud om hofteskole (som beskrevet ovenfor), mens kontrolgruppen ikke fik patientinformation eller fysioterapi op til 6 måneder før.
Undersøgelsen viste, at interventionsgruppen efter 6 måneder havde en større reduktion af smerter, aktivitetsbegrænsninger og søvnforstyrrelser sammenlignet med kontrolgruppen. Effekten i interventionsgruppen blev fastholdt i yderligere 6 måneder.
Læs mere om undersøgelsen (pdf)
Hofteskolen i Sverige og Norge
Hofteskolen tilbyder nu ca. 150 steder i Sverige samt i Norge.
Se oversigten over hofteskoler i Sverige og Norge.
Se oversigten over hofteskoler i Sverige og Norge
Erfaringerne fra Sverige er, at der er ca. 500 personer pr. 100.000 indbyggere, der årligt har behov for hofteskole. Hofteskolen tilbydes i primærsektoren, hvor potentielle deltagere kan henvende sig direkte til hofteskolen. Der kræves ikke henvisning fra læge. Som noget nyt skal alle personer i Värmland (i forbindelse med et forskningsprojekt), der indstilles til operation med indsættelse af nyt hofteled, først gennemgå hofteskolen.
Læs mere om det svenske forskningsprojekt
De løbende evalueringer af hofteskolerne viser, at deltagerne er meget tilfredse med forløbet, herunder at de opnår et bedre funktionsniveau samt en reduktion af deres hofterelaterede smerter. Omkring 1 ud af 10, der kommer ind på hofteskolen, sendes videre til operation.
I Sverige består en hofteskole af 6-8 deltagere til 1 underviser. Gennemsnitsalderen blandt deltagerne er 60 år og 2/3 af deltagerne er kvinder. Egenbetalingen for at deltage på hofteskolen er sat til 100 kr.
Læs mere om hofteskoler
Kursusforløb for fysioterapeuter
Der er udarbejdet et formaliseret 3-dages kursusforløb for fysioterapeuter, der ønsker at undervise på hofteskolen. Efter deltagelse i dette kursus får underviserne udleveret både undervisnings- og deltagermateriale, som de kan benytte på hofteskolerne. Prisen for at deltage på kurset er ca. SEK 6.000. Såfremt der er deltagere nok, er underviserne fra Sverige villige til at komme til Danmark og afholde et kursus her.
Dansk forskningsprojekt om hofteskolen
På Syddansk Universitet er der igangsat et forskningsprojekt støttet af Gigtforeningen, hvor formålet er at undersøge effekten af hofteskolen og manuel behandling af mennesker med slidgigt i hoften i forhold til den almindelige usystematiske behandling af denne patientgruppe. Forskningsprojektet gennemføres af ph.d.-studerende Erik Poulsen og forventes afsluttet i 2010.
Endvidere viser undersøgelser, at mennesker med moderat til svær grad af hofteslidgigt får langt færre smerter, klarer de daglige gøremål bedre og øger livskvaliteten væsentligt efter manuel behandling og øvelser (note 4).
Afprøvning af hofteskolen
Hofteskolen er udviklet og afprøvet videnskabeligt af Maria Klässbo (note 7). I denne afprøvning af hofteskolen indgik i alt 171 personer med dysfunktion i hofteleddet. Interventionsgruppen fik tilbud om hofteskole (som beskrevet ovenfor), mens kontrolgruppen ikke fik patientinformation eller fysioterapi op til 6 måneder før.
Undersøgelsen viste, at interventionsgruppen efter 6 måneder havde en større reduktion af smerter, aktivitetsbegrænsninger og søvnforstyrrelser sammenlignet med kontrolgruppen. Effekten i interventionsgruppen blev fastholdt i yderligere 6 måneder.
Læs mere om undersøgelsen (pdf)
Hofteskolen i Sverige og Norge
Hofteskolen tilbyder nu ca. 150 steder i Sverige samt i Norge.
Se oversigten over hofteskoler i Sverige og Norge.
Se oversigten over hofteskoler i Sverige og Norge
Erfaringerne fra Sverige er, at der er ca. 500 personer pr. 100.000 indbyggere, der årligt har behov for hofteskole. Hofteskolen tilbydes i primærsektoren, hvor potentielle deltagere kan henvende sig direkte til hofteskolen. Der kræves ikke henvisning fra læge. Som noget nyt skal alle personer i Värmland (i forbindelse med et forskningsprojekt), der indstilles til operation med indsættelse af nyt hofteled, først gennemgå hofteskolen.
Læs mere om det svenske forskningsprojekt
De løbende evalueringer af hofteskolerne viser, at deltagerne er meget tilfredse med forløbet, herunder at de opnår et bedre funktionsniveau samt en reduktion af deres hofterelaterede smerter. Omkring 1 ud af 10, der kommer ind på hofteskolen, sendes videre til operation.
I Sverige består en hofteskole af 6-8 deltagere til 1 underviser. Gennemsnitsalderen blandt deltagerne er 60 år og 2/3 af deltagerne er kvinder. Egenbetalingen for at deltage på hofteskolen er sat til 100 kr.
Læs mere om hofteskoler
Kursusforløb for fysioterapeuter
Der er udarbejdet et formaliseret 3-dages kursusforløb for fysioterapeuter, der ønsker at undervise på hofteskolen. Efter deltagelse i dette kursus får underviserne udleveret både undervisnings- og deltagermateriale, som de kan benytte på hofteskolerne. Prisen for at deltage på kurset er ca. SEK 6.000. Såfremt der er deltagere nok, er underviserne fra Sverige villige til at komme til Danmark og afholde et kursus her.
Dansk forskningsprojekt om hofteskolen
På Syddansk Universitet er der igangsat et forskningsprojekt støttet af Gigtforeningen, hvor formålet er at undersøge effekten af hofteskolen og manuel behandling af mennesker med slidgigt i hoften i forhold til den almindelige usystematiske behandling af denne patientgruppe. Forskningsprojektet gennemføres af ph.d.-studerende Erik Poulsen og forventes afsluttet i 2010.
Den enkelte deltager modtager 6½ timers undervisning, heraf 2 timers individuel undervisning og 4½ timers gruppeundervisning. De 4½ timers gruppeundervisning svarer til ca. 40 min. pr. deltager. Herudover bruger underviseren ca. ½ time pr. deltager til administration.
Pris pr. deltager, udgifter til underviser:
Underviseren bruger altså 2 timer + 40 min. + 30 min. pr. deltager - dvs. godt 3 timer pr. deltager. Det svarer til en udgift til underviser på i størrelsesordenen 765 kr. pr. deltager ved en timeløn på 255 kr i timen til underviseren.
Hertil kommer udgifter til lokale, let forplejning, evt. annoncering samt deltagermateriale bestående af en A4 side med tips og øvelser, der udleveres.
Pris pr. deltager, udgifter til underviser:
Underviseren bruger altså 2 timer + 40 min. + 30 min. pr. deltager - dvs. godt 3 timer pr. deltager. Det svarer til en udgift til underviser på i størrelsesordenen 765 kr. pr. deltager ved en timeløn på 255 kr i timen til underviseren.
Hertil kommer udgifter til lokale, let forplejning, evt. annoncering samt deltagermateriale bestående af en A4 side med tips og øvelser, der udleveres.
Gigtforeningen har betalt for at få det svenske undervisningsmateriale oversat til dansk. Ligeledes er materialet, der udleveres til deltagerne, blevet oversat.
Det danske materiale vil være til rådighed vederlagsfrit for undervisere, der har gennemgået uddannelseskurset.
Det danske materiale vil være til rådighed vederlagsfrit for undervisere, der har gennemgået uddannelseskurset.
- Gennemfør først et pilotprojekt på mindre afgrænset gruppe mennesker med lettere hofteproblemer.
- Start med at sende et antal fysioterapeuter på et instruktørkursus (kontakt evt. Gigtforeningen om afholdelse af et fælles instruktørkursus i Danmark sammen med svenske undervisere). Herefter kan uddannelsesmateriale og deltagermateriale frit anvendes. Dansk version kan fås ved henvendelse til Gigtforeningen.
- Nedsæt en arbejdsgruppe bl.a. med nogle af de uddannede fysioterapeuter. Arbejdsgruppen beskriver et pilotprojekt, hvor den svenske model afprøves på et mindre antal hold.
- Finansiering afklares.
- Afhold et informationsmøde med interessenter (fx repræsentanter for praktiserende læger, fysioterapeuter, evt. ortopædkirurgisk afdeling, Gigtforeningen).
- Pilotprojektet gennemføres og evalueres.
- På baggrund heraf tilrettes og udbredes tilbuddet til en bredere kreds.
- Ingvarsson T., Hägglund G., Lohmander S.. (1999) Prevalence of hip osteoarthritis in Iceland. Annals of the Rheumatic Diseases, 58, 201-207.
- American College of Rheumatology Subcommittee on Osteoarthritis Guidelines. (2000) Recommendations for the Medical Management of Osteoarthrits of the Hip and Knee. Arthritis & Rheumtism, 43(9), 1905-1915.
- Zhang et al.. (2005) EULAR evidence based recommendations for the management of hip osteoarthritis: report of a task force of the EULAR Standing Committee for International Clinical Studies Including Therapeutics (ESCISIT). Annals of the Rheumatic Diseases, 64, 669 - 681.
Læs artiklen
- The National Collaboration Centre for Chronic Conditions (2008). OSTEOARTHRITIS
National clinical guideline for care and management in adults. Royal College of Physicians.
Læs artiklen (pdf)
NICE (The National Institue for Health and Clinical Exellence) er en uafhængig organisation ansvarlig for nationale guidelines inden for sundhed og forebyggelse i England.
- Hirano PC, Laurent DD, Lorig K. (1994) Arthritis patient education studies, 1987-1991: a review of the literature. Patient Education and Counseling, 24, 9-54.
- Superio-Cabuslay E, Ward MM, Lorig KR. (1996) Patient education intervention in osteoarthritis and rheumatoid arthritis: a meta-analytic comparison with nonsteroidal anti-inflammatory drug treatment. Arthritis Care & Research, 9, 292–300.
- Klässbo M., Harms-Ringdahl K., Larsson G. (2003) Promising Outcome of a Hip School for Patients With Hip Dysfunction. Arthritis & Rheumatism, 49, 321-327
Læs artiklen (pdf)
Sidst opdateret 13-03-2012
Brugerbetingelser