Motion på recept
Formålet med Motion på Recept (herefter MpR) er primært en langsigtet ændring af motionsvaner og sekundært en kortsigtet behandlingseffekt på henvisningsdiagnosen (1).
Et MpR-forløb består typisk af tre-fire måneders træning én til to gange om ugen efter henvisning fra egen læge.
I starten, undervejs og ved afslutning af forløbet bliver der udarbejdet personlige sundhedsprofiler med fx konditionstestning, blodtryksmåling og blodprøver. Nogle projekter tilbyder ligeledes en sundhedsprofil som opfølgning nogle måneder efter træningsforløbets afslutning.
Motiverende samtaler
I forbindelse med sundhedsprofilerne bliver der afholdt motiverende samtaler, hvor deltagerne reflekterer over egne barrierer og motivation for fysisk aktivitet, ligesom der bliver udarbejdet handlingsplaner for deltagernes motion.
Målgruppe
Målgruppen for de forskellige modeller for MpR er generelt fysisk inaktive voksne med livsstilsrelaterede diagnoser. Generelt er deltagerne i MpR-projekter fordelt med ca. 2/3 kvinder og 1/3 mænd med en gennemsnitsalder på 50-55 år.
Høj compliance og tilfredshed
Cirka tre ud af fire deltagere gennemfører selve træningsforløbet. Der er således tale om en forholdsvis høj compliance, idet man til sammenligning estimerer, at kun 50 pct. af medicinsk behandlede patienter tager medicinen som foreskrevet.
Tilfredshedsundersøgelser viser, at stort set alle deltagere er tilfredse, og at det selvvurderede helbred stiger markant i løbet af den periode, de deltager i forløbet.
Danske forsøg med MpR
Med inspiration fra blandt andet Sverige iværksatte en række amter fra 2002 til 2005 forsøg med MpR. I enkelte af MpR-projekterne har der været tilbudt forløb med en kombination af motion og kost. Projekterne har afprøvet organisatoriske aspekter med henblik på at opnå viden om, hvordan forløbene bedst sikrer en sundhedseffekt og en langsigtet fastholdelse af deltagerne i et fysisk aktivt liv. Blandt disse projekter var ”Motion på Recept – til slidgigtpatienter i Vestsjællands Amt”, som senere er sat i drift i Slagelse Kommune, hvor tilbuddet nu også omfatter andre diagnoser.
MpR i kommunerne
I forbindelse med kommunalreformen i 2007 overgik ansvaret for MpR til kommunerne og i dag har 25-30 kommuner tilbud om en form for MpR på driftsniveau (2).
I starten, undervejs og ved afslutning af forløbet bliver der udarbejdet personlige sundhedsprofiler med fx konditionstestning, blodtryksmåling og blodprøver. Nogle projekter tilbyder ligeledes en sundhedsprofil som opfølgning nogle måneder efter træningsforløbets afslutning.
Motiverende samtaler
I forbindelse med sundhedsprofilerne bliver der afholdt motiverende samtaler, hvor deltagerne reflekterer over egne barrierer og motivation for fysisk aktivitet, ligesom der bliver udarbejdet handlingsplaner for deltagernes motion.
Målgruppe
Målgruppen for de forskellige modeller for MpR er generelt fysisk inaktive voksne med livsstilsrelaterede diagnoser. Generelt er deltagerne i MpR-projekter fordelt med ca. 2/3 kvinder og 1/3 mænd med en gennemsnitsalder på 50-55 år.
Høj compliance og tilfredshed
Cirka tre ud af fire deltagere gennemfører selve træningsforløbet. Der er således tale om en forholdsvis høj compliance, idet man til sammenligning estimerer, at kun 50 pct. af medicinsk behandlede patienter tager medicinen som foreskrevet.
Tilfredshedsundersøgelser viser, at stort set alle deltagere er tilfredse, og at det selvvurderede helbred stiger markant i løbet af den periode, de deltager i forløbet.
Danske forsøg med MpR
Med inspiration fra blandt andet Sverige iværksatte en række amter fra 2002 til 2005 forsøg med MpR. I enkelte af MpR-projekterne har der været tilbudt forløb med en kombination af motion og kost. Projekterne har afprøvet organisatoriske aspekter med henblik på at opnå viden om, hvordan forløbene bedst sikrer en sundhedseffekt og en langsigtet fastholdelse af deltagerne i et fysisk aktivt liv. Blandt disse projekter var ”Motion på Recept – til slidgigtpatienter i Vestsjællands Amt”, som senere er sat i drift i Slagelse Kommune, hvor tilbuddet nu også omfatter andre diagnoser.
MpR i kommunerne
I forbindelse med kommunalreformen i 2007 overgik ansvaret for MpR til kommunerne og i dag har 25-30 kommuner tilbud om en form for MpR på driftsniveau (2).
Mennesker med slidgigt, som er fysisk inaktive og motiverede for livsstilsændring. Se under evidens og erfaringer for mere detaljerede kriterier.
Formålet med MpR til patienter med slidgigt er at mindske deltagernes smerter samt øge deres funktionsevnen med henblik at forbedre deres livskvalitet samt reducere de samfundsmæssige udgifter til behandling, sygefravær og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Deltagerforløbet i MpR er skitseret i nedenstående figur:
Praktiserende læge
Den praktiserende læge er gate-keeper til MpR. Initiativet til deltagelse i MpR kan tages af patienten selv eller af den praktiserende læge. Ud fra givne kriterier vurderer lægen, om personen vil kunne have gavn af MpR og henviser enten direkte til et motionstilbud (B), eller - hvis patienten skal støttes i at komme i gang - til en motionsklinik (A).
Henvisningen skal kunne klares inden for en normal lægekonsultation (dvs. max. 10 minutter) og ved brug af de almindelige henvisningsblanketter til fysioterapi. Samtidig udleverer lægen en brochure med informationer om MpR til deltageren. Brochuren giver en kort beskrivelse af MpR og indeholder oplysninger om kontaktpersoner hos motionsklinikkerne.
Personen kontakter herefter selv en af de lokale motionsklinikker og medbringer henvisningsblanketten (recepten) til motionsklinikken.
Motionsklinikken
Der etableres lokale motionsklinikker, hvor deltageren får ”indløst” sin MpR. Klinikkerne skal opfylde visse krav mht. faciliteter, beliggenhed og kompetencer. På motionsklinikkerne får deltageren udarbejdet en sundhedsprofil.
Læs mere om sundhedsprofil (pdf)
På baggrund af sundhedsprofilen bliver der givet individuel vejledning i, hvilken type motion deltageren med fordel kan dyrke. På motionsklinikken får deltageren også udleveret en individuel logbog. Logbogen indeholder alle generel information, sundhedsprofil, træningsprogram, motionshandleplan m.m. og opbevares af deltageren under forløbet.
Alle deltagere som har modtaget træning på motionsklinikkerne, udarbejder i samarbejde med fysioterapeuten en motionshandlingsplan.
Læs mere om motionshandlingsplaner (pdf)
Formålet med motionshandlingsplanen er, at der fastsættes konkrete og realistiske mål for deltagerens fremtidige motionsindsats. Her angives, hvilken fysisk aktivitet personen ønsker at udføre, samt hvor og hvordan det skal foregå. Motionshandlingsplanen opbevares i deltagerens logbog. Efter afslutning i motionsklinikken tager fysioterapeuten kontakt til deltageren telefonisk og følger op på aftalerne i motionshandlingsplanen.
Hvis deltagerne er i stand til det, bliver de efter forløbet på motionsklinikken henvist til eksisterende motionstilbud (D). Liste over disse og kontaktpersoner er på forhånd udarbejdet til alle motionsklinikker og praktiserende læger. Tilbuddene er på forhånd kvalificeret (ved fælles uddannelsesdag) til at modtage deltagere fra MpR.
Hvis personen i en periode har brug for støtte, bliver der derimod henvist til motionsværksted, som findes på de enkelte klinikker (C).
Motionsværkstedet
I motionsværkstedet bliver deltagerne guidet igennem et tre måneders træningsforløb, som omfatter to gange ugentlig holdtræning. Træningen tilpasses den enkelte og tilrettelægges således, at deltagerne gradvist dyrker mere og mere motion på eget initiativ.
Selve indholdet i træningen er sammensat på baggrund af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for træning af personer med slidgigt, der er beskrevet i ”Fysisk aktivitet – håndbog om fysisk aktivitet” suppleret med relevante fysiske test for at motivere deltageren.
De eksisterende motionstilbud
De eksisterende motionstilbud er det endelige mål for deltageren. Nogle deltagere henvises direkte til disse motionstilbud efter at have fået udarbejdet en sundhedsprofil og andre efter at have gennemført træningsforløbet på motionsværkstedet.
Praktiserende læge
Den praktiserende læge er gate-keeper til MpR. Initiativet til deltagelse i MpR kan tages af patienten selv eller af den praktiserende læge. Ud fra givne kriterier vurderer lægen, om personen vil kunne have gavn af MpR og henviser enten direkte til et motionstilbud (B), eller - hvis patienten skal støttes i at komme i gang - til en motionsklinik (A).
Henvisningen skal kunne klares inden for en normal lægekonsultation (dvs. max. 10 minutter) og ved brug af de almindelige henvisningsblanketter til fysioterapi. Samtidig udleverer lægen en brochure med informationer om MpR til deltageren. Brochuren giver en kort beskrivelse af MpR og indeholder oplysninger om kontaktpersoner hos motionsklinikkerne.
Personen kontakter herefter selv en af de lokale motionsklinikker og medbringer henvisningsblanketten (recepten) til motionsklinikken.
Motionsklinikken
Der etableres lokale motionsklinikker, hvor deltageren får ”indløst” sin MpR. Klinikkerne skal opfylde visse krav mht. faciliteter, beliggenhed og kompetencer. På motionsklinikkerne får deltageren udarbejdet en sundhedsprofil.
Læs mere om sundhedsprofil (pdf)
På baggrund af sundhedsprofilen bliver der givet individuel vejledning i, hvilken type motion deltageren med fordel kan dyrke. På motionsklinikken får deltageren også udleveret en individuel logbog. Logbogen indeholder alle generel information, sundhedsprofil, træningsprogram, motionshandleplan m.m. og opbevares af deltageren under forløbet.
Alle deltagere som har modtaget træning på motionsklinikkerne, udarbejder i samarbejde med fysioterapeuten en motionshandlingsplan.
Læs mere om motionshandlingsplaner (pdf)
Formålet med motionshandlingsplanen er, at der fastsættes konkrete og realistiske mål for deltagerens fremtidige motionsindsats. Her angives, hvilken fysisk aktivitet personen ønsker at udføre, samt hvor og hvordan det skal foregå. Motionshandlingsplanen opbevares i deltagerens logbog. Efter afslutning i motionsklinikken tager fysioterapeuten kontakt til deltageren telefonisk og følger op på aftalerne i motionshandlingsplanen.
Hvis deltagerne er i stand til det, bliver de efter forløbet på motionsklinikken henvist til eksisterende motionstilbud (D). Liste over disse og kontaktpersoner er på forhånd udarbejdet til alle motionsklinikker og praktiserende læger. Tilbuddene er på forhånd kvalificeret (ved fælles uddannelsesdag) til at modtage deltagere fra MpR.
Hvis personen i en periode har brug for støtte, bliver der derimod henvist til motionsværksted, som findes på de enkelte klinikker (C).
Motionsværkstedet
I motionsværkstedet bliver deltagerne guidet igennem et tre måneders træningsforløb, som omfatter to gange ugentlig holdtræning. Træningen tilpasses den enkelte og tilrettelægges således, at deltagerne gradvist dyrker mere og mere motion på eget initiativ.
Selve indholdet i træningen er sammensat på baggrund af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for træning af personer med slidgigt, der er beskrevet i ”Fysisk aktivitet – håndbog om fysisk aktivitet” suppleret med relevante fysiske test for at motivere deltageren.
De eksisterende motionstilbud
De eksisterende motionstilbud er det endelige mål for deltageren. Nogle deltagere henvises direkte til disse motionstilbud efter at have fået udarbejdet en sundhedsprofil og andre efter at have gennemført træningsforløbet på motionsværkstedet.
I 2003 udsendte Sundhedsstyrelsen en håndbog, der beskriver det evidensbaserede grundlag for fysisk træning som sekundær profylakse/behandling af patienter med 27 forskellige medicinske diagnoser (4).
Der er solid evidens for en positiv effekt af fysisk træning for en række sygdomme, herunder slidgigt.
For en række af diagnoserne, herunder slidgigt, gælder det, at lette tilfælde kan opfattes som en risikotilstand, hvor fysisk træning vil kunne forebygge progression til svær sygdom. For svære tilfælde gælder det, at fysisk træning har positiv effekt på grundsygdommen eller sygdoms-specifikke symptomer (1).
MpR-tilbud
Der er begrænset evidens for, i hvilken ramme et MpR-tilbud skal foregå. Det er meget forskelligt, hvordan et MpR-tilbud kan tilrettelægges. Sundhedsstyrelsen forventer at udarbejde et sæt retningslinjer/anbefalinger for brug af MpR.
Motion på Recept - i Vestsjællands Amt 2005
Vestsjællands Amt og Gigtforeningen gennemførte projektet "Motion på Recept - til personer med slidgigt i Vestsjællands Amt" i perioden marts 2005 til december 2005. Projektet er efterfølgende sat i drift i Slagelse Kommune.
Formålet med projektet var at afprøve MpR på en større gruppe personer med slidgigt. Projektet skulle give erfaringer dels i forhold til konceptets potentiale på området, dels i forhold til organiseringen. For deltagerne i projektet var målet, at de efter projektets ophør fastholdt det ændrede motionsmønster, og at de seks måneder efter stadig var fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt, sådan som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
59 personer deltog i projektet. Alle blev henvist fra praktiserende læge. Kriterierne for at deltage i projektet var:
Der er solid evidens for en positiv effekt af fysisk træning for en række sygdomme, herunder slidgigt.
For en række af diagnoserne, herunder slidgigt, gælder det, at lette tilfælde kan opfattes som en risikotilstand, hvor fysisk træning vil kunne forebygge progression til svær sygdom. For svære tilfælde gælder det, at fysisk træning har positiv effekt på grundsygdommen eller sygdoms-specifikke symptomer (1).
MpR-tilbud
Der er begrænset evidens for, i hvilken ramme et MpR-tilbud skal foregå. Det er meget forskelligt, hvordan et MpR-tilbud kan tilrettelægges. Sundhedsstyrelsen forventer at udarbejde et sæt retningslinjer/anbefalinger for brug af MpR.
Motion på Recept - i Vestsjællands Amt 2005
Vestsjællands Amt og Gigtforeningen gennemførte projektet "Motion på Recept - til personer med slidgigt i Vestsjællands Amt" i perioden marts 2005 til december 2005. Projektet er efterfølgende sat i drift i Slagelse Kommune.
Formålet med projektet var at afprøve MpR på en større gruppe personer med slidgigt. Projektet skulle give erfaringer dels i forhold til konceptets potentiale på området, dels i forhold til organiseringen. For deltagerne i projektet var målet, at de efter projektets ophør fastholdt det ændrede motionsmønster, og at de seks måneder efter stadig var fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt, sådan som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
59 personer deltog i projektet. Alle blev henvist fra praktiserende læge. Kriterierne for at deltage i projektet var:
- At deltagerne havde fået diagnosen slidgigt.
- At deltagerne var erhvervsduelige.
- At det lægeligt blev vurderet, at deltagerne ville få det bedre af 30 minutters daglig motion.
- At deltagerne var motiverede for livsstilsændring.
- At deltagerne var indstillede på en egenbetaling på 1.000 kr.
- At deltagerne boede i Vestsjællands Amt.
Projektet blev evalueret af Syddansk Universitet og viste, at deltagerne selv oplevede, at de havde opnået en betydelig sundhedsmæssig gevinst:
- 53 procent af deltagerne havde fået et bedre helbred.
- 66 procent havde fået færre smerter.
- 76 procent dyrkede mere motion.
- 88 procent oplevede glæden ved motion.
Der var et samlet frafald på 19 procent i projektet. Evalueringen viste endvidere, at projektet primært havde henvendt sig til kvinder mellem 50 år og 60 år i arbejde og med op til 10 års skoleuddannelse. De fleste levede med ægtefælle og havde tidligere erfaring med fysisk aktivitet.
Barrierer for fysisk aktivitet
Den væsentligste barriere for ikke at udøve motion var tidspresset i hverdagen, men også økonomi, manglende lyst og træthed blev hyppigt angivet som årsager. Evalueringen indikerede også, at det sociale element og netværksdelen havde stor betydning for deltagernes evne til at fastholde den fysiske aktivitet.
Motionsklinikkens vigtige rolle
Erfaringerne fra dette projekt viser, at det er vigtigt, at motionsklinikken bruger ressourcer på at hjælpe deltageren i det videre forløb. Et udmærket redskab ud over personlige samtaler kan være opfølgende telefoniske samtaler og et højere grad af samarbejde med eksisterende motionstilbud i lokalområdet.
Da netværksdelen også har vist sig at have betydning på længere sigt, opfordres der også til øget fokus i forhold til at skabe et godt socialt miljø på de klinikker, der udbyder MpR.
Læs hele rapporten på Gigtforeningens hjemmeside
Resultaterne er desuden publiceret i Månedsskrift for praktisk lægegerning, maj 2007
Læs mere på Månedsskrift for praktisk lægegernings hjemmeside
Forebyggelseskommissionen har i sin analyse af MpR konstrueret et eksempel og estimeret omkostninger for MpR (1), som kan anvendes i forhold til dette forslag til MpR for slidgigtpatienter, jf. tabel 1.
Se tabel 1. Årlig udgift ved 75 deltagere (jpg)
Anm. Udgifterne pr. person for MpR er 6.700 kroner (502.000/75) i ovenstående eksempel. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der vil være en fast udgift til driften af tilbuddet og udgift pr. deltager, som kan variere. Udgifterne pr. person for MpR vil således afhænge af antallet af deltagere.
Det er forudsat, at:
Se tabel 1. Årlig udgift ved 75 deltagere (jpg)
Anm. Udgifterne pr. person for MpR er 6.700 kroner (502.000/75) i ovenstående eksempel. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der vil være en fast udgift til driften af tilbuddet og udgift pr. deltager, som kan variere. Udgifterne pr. person for MpR vil således afhænge af antallet af deltagere.
Det er forudsat, at:
- Deltagelse kræver henvisning fra en alment praktiserende læge.
- Træningen foregår på hold med op til 12 deltagere.
- Varigheden er fire måneder (24 træningsgange) med varighed på en time.
- Tre gange i forløbet afholdes der motiverende samtaler, og der udarbejdes en sundhedsprofil.
- En ekstern samarbejdspartner står for træningen ud fra en kontrakt, der fastsætter prisen til 3.300 kroner/deltager.
Der skal yderligere budgetteres med midler til fx efteruddannelse af koordinatorer, dokumentation og evaluering. Erfaringer viser, at antallet af deltagere stiger med den tid, der bliver afsat til koordinering og samarbejdet med almen praksis.
De udviklede materialer fra pilotprojektet står til rådighed som inspiration, men må naturligvis tilpasses det lokale område.
- Gennemfør først et pilotprojekt på en mindre, velafgrænset målgruppe.
- Indkald interessenter (fx repræsentanter for praktiserende læger, fysioterapeuter, idrætsforeninger og patientforeninger) til et informations- og dialogmøde.
- Nedsæt en arbejdsgruppe, der kan udarbejde projektbeskrivelse og afklare finansieringsmuligheder.
- Tænk evaluering ind i pilotprojektet fra start.
- Afhold en fælles uddannelsesdag for alle interessenter før start.
- Pilotprojektet gennemføres og evalueres.
- Modellen rettes til efter erfaringer fra pilotprojektet og kan derefter udbredes til andre målgrupper.
- Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Ministeriet for forebyggelse og sundhed. S.252-257 om Motion på Recept.
Læs forbyggelseskommisionens rapport (pdf) - Kommunernes Landsforening (2008). Godt i gang – en kvantitativ undersøgelse af den kommunale forebyggelsesindsats. Kommunernes Landsforening.
Læs Kommunernes Landsforenings rapport - The National Collaboration Centre for Chronic Conditions (2008). OSTEOARTHRITIS
National clinical guideline for care and management in adults. Royal College of Physicians.
Læs rapporten fra NICE (pdf)
NICE (The National Institue for Health and Clinical Exellence) er en uafhængig organisation ansvarlig for nationale guidelines inden for sundhed og forebyggelse i England. - Håndbog (2003) Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse.
Læs håndbogen - Projektrapport (2006) Slidgigt, fysisk aktivitet og fastholdelse - Evaluering af ”Motion på Recept”. Gigtforeningen og Vestsjællands Amt
Læs rapporten (pdf)
Sidst opdateret 13-03-2012
Brugerbetingelser