På sundhedscenteret
Der kan være flere grunde til at en borger med muskel- og skeletsygdomme henvender sig til et sundhedscenter, og der kan være forskelle i de ydelser, som leveres fra sundhedscenteret. De fleste sundhedscentre vil dog have tilbud, der kan hjælpe mennesker til et bedre liv med gigt.
Som de fleste andre mennesker med en kronisk sygdom har mennesker med gigt brug for rådgivning omkring kost, motion og rygning, og i det hele taget for undervisning i, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom.
På siden her er nævnt flere områder, som kommunens sundhedscenter forventes at kunne tilbyde.
Som de fleste andre mennesker med en kronisk sygdom har mennesker med gigt brug for rådgivning omkring kost, motion og rygning, og i det hele taget for undervisning i, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom.
På siden her er nævnt flere områder, som kommunens sundhedscenter forventes at kunne tilbyde.
Mennesker med gigt vil have god gavn af tilbuddene om forebyggelse i forhold til rygning, kost og motion.
Slidgigt
Overvægt er en anerkendt risikofaktor i forhold til at få slidgigt. Undersøgelser viser, at overvægtige oftere har slidgigt i knæene end normalvægtige, ligesom overvægtige har en tendens til at udvikle slidgigt i fingrene. En vejledning i kost og motion med vægtreduktion som formål, vil derfor kunne hjælpe både hvis man ikke har udviklet slidgigt, og når sygdommen er konstateret.
Dårlig muskelstyrke kan være en medvirkende årsag til udvikling af slidgigt, da en svag muskelmasse belaster leddene. Et led med slidgigt har godt af motion. Det ernærer brusken og giver øget muskelmasse, holder leddet bevægeligt og styrker de muskler, der skal hjælpe med at aflaste og bevæge leddet. Dog skal det syge led selvfølgelig ikke overbelastes.
Andre risikofaktorer er overdreven fysisk aktivitet, tidligere ledskader og et fysisk belastende arbejdsmiljø. Den borgerrettede forebyggelse bør tage højde herfor.
Slidgigtskoler
Sundhedscentret kan med fordel oprette slidgigtskoler. Der er god dokumentation for, at patientuddannelse (slidgigtskoler) kan mindske konsekvenserne af sygdommen.
Formålet er at give deltagerne viden og redskaber til egen-omsorg, herunder smerte-mestring og træning med henblik på at bevare funktionsevnen.
Desuden er det målet at forbedre helbredstilstanden, så en evt. operation kan udskydes eller undgås.
Læs mere om slidgigtskoler
Leddegigt
Mennesker med leddegigt har op til tre gange så stor risiko for hjerteblodprop, og to gange så stor risiko for hjertekarsygdomme som befolkningen i øvrigt. Risikoen er allerede øget indenfor sygdommens første år. Det bringer leddegigt op på samme, eller højere, risikoniveau, som diabetespatienter.
Der er alene af den grund rigtig god grund til at rådgive og vejlede borgere med leddegigt i en sund levevis, således at kroppen ikke belastes yderligere af rygning, overvægt og dårlig kost.
Særligt bør der sættes fokus på rygning, da det er den bedst dokumenterede risikofaktor for udvikling af leddegigt, hvor eksponeringen kan begrænses. Især personer med leddegigt i familien, som derfor kan være genetisk disponerede, bør holde sig fra tobak.
Ondt i ryggen
Der er identificeret flere risikoindikatorer for rygsmerter, men det er usikkert, om der er tale om egentlige årsager. Der er større viden om, hvordan allerede opståede rygsmerter kan reduceres.
Gigtforeningen vil opfordre til at sundhedscentrene tilbyder patientuddannelse eller rygskoler, da flere undersøgelser peger på, at de har en positiv effekt. Dette især hvis hovedvægten i undervisningen er lagt på at modvirke en eventuel frygt for fysisk aktivitet. Det samme gælder fysisk aktivitet og træning. Det forudsættes naturligvis, at der er foretaget en grundig udredning, som har vist, at smerterne ikke skyldes alvorlige behandlingskrævende forhold.
Læs mere om forebyggelse
Slidgigt
Overvægt er en anerkendt risikofaktor i forhold til at få slidgigt. Undersøgelser viser, at overvægtige oftere har slidgigt i knæene end normalvægtige, ligesom overvægtige har en tendens til at udvikle slidgigt i fingrene. En vejledning i kost og motion med vægtreduktion som formål, vil derfor kunne hjælpe både hvis man ikke har udviklet slidgigt, og når sygdommen er konstateret.
Dårlig muskelstyrke kan være en medvirkende årsag til udvikling af slidgigt, da en svag muskelmasse belaster leddene. Et led med slidgigt har godt af motion. Det ernærer brusken og giver øget muskelmasse, holder leddet bevægeligt og styrker de muskler, der skal hjælpe med at aflaste og bevæge leddet. Dog skal det syge led selvfølgelig ikke overbelastes.
Andre risikofaktorer er overdreven fysisk aktivitet, tidligere ledskader og et fysisk belastende arbejdsmiljø. Den borgerrettede forebyggelse bør tage højde herfor.
Slidgigtskoler
Sundhedscentret kan med fordel oprette slidgigtskoler. Der er god dokumentation for, at patientuddannelse (slidgigtskoler) kan mindske konsekvenserne af sygdommen.
Formålet er at give deltagerne viden og redskaber til egen-omsorg, herunder smerte-mestring og træning med henblik på at bevare funktionsevnen.
Desuden er det målet at forbedre helbredstilstanden, så en evt. operation kan udskydes eller undgås.
Læs mere om slidgigtskoler
Leddegigt
Mennesker med leddegigt har op til tre gange så stor risiko for hjerteblodprop, og to gange så stor risiko for hjertekarsygdomme som befolkningen i øvrigt. Risikoen er allerede øget indenfor sygdommens første år. Det bringer leddegigt op på samme, eller højere, risikoniveau, som diabetespatienter.
Der er alene af den grund rigtig god grund til at rådgive og vejlede borgere med leddegigt i en sund levevis, således at kroppen ikke belastes yderligere af rygning, overvægt og dårlig kost.
Særligt bør der sættes fokus på rygning, da det er den bedst dokumenterede risikofaktor for udvikling af leddegigt, hvor eksponeringen kan begrænses. Især personer med leddegigt i familien, som derfor kan være genetisk disponerede, bør holde sig fra tobak.
Ondt i ryggen
Der er identificeret flere risikoindikatorer for rygsmerter, men det er usikkert, om der er tale om egentlige årsager. Der er større viden om, hvordan allerede opståede rygsmerter kan reduceres.
Gigtforeningen vil opfordre til at sundhedscentrene tilbyder patientuddannelse eller rygskoler, da flere undersøgelser peger på, at de har en positiv effekt. Dette især hvis hovedvægten i undervisningen er lagt på at modvirke en eventuel frygt for fysisk aktivitet. Det samme gælder fysisk aktivitet og træning. Det forudsættes naturligvis, at der er foretaget en grundig udredning, som har vist, at smerterne ikke skyldes alvorlige behandlingskrævende forhold.
Læs mere om forebyggelse
Fysisk aktivitet er den vigtigste faktorer i forbindelse med forebyggelse af følgerne af gigtsygdomme, og her er sundhedscenterets ergo- og fysioterapeuters indsat meget vigtigt både i form af generel fysisk aktivitet og terapeutisk træning.
Efter en operation
Hvis lægen har vurderet, at patienten har behov for genoptræning efter afsluttet sygehusbehandling, bliver der udarbejdet en genoptræningsplan i samarbejde med borgeren. Lægen vurderer om der er behov for specialiseret genoptræning på hospitalet eller almindelig genoptræning i kommunen. En kopi af genoptræningsplanen bliver sendt til den praktiserende læge og bopælskommune.
Genoptræningen bør starte hurtigst muligt efter operationen, også selv om det kun er meget let træning. Unødige ventetider på dette tidspunkt er dårlig for patienten, da det kan betyde et ringere resultat, flere smerter og lang sygemelding. Det giver også energi, både fysisk og psykisk. Patienten får hurtigere en fornemmelse af, hvad han kan og må efter operationen.
Så vidt det er muligt skal genoptræningen tilpasses den enkelte - også på holdene. Genoptræningen bør tilbydes på flere tider af dagen, dels på grund af arbejde, men også på grund af gode såvel som dårlige perioder i løbet af dagen som følge af sygdommen.
Efter afsluttet genoptræning vil mange mennesker med gigt have stort brug for information om videre relevant træning samt forslag til, hvor og hvordan de kan finde disse tilbud, fx bassintræning, stavgangshold og andre tilbud i privat eller kommunalt regi.
På tværs
Genoptræning af gigtpatienter stiller ofte krav om tværfagligt samarbejde og samarbejde på tværs af sektorer. Tværfagligheden kan med fordel omfatte samarbejde mellem praktiserende læger/speciallæge, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, bandagist/skomager, socialrådgiver og evt. diætist.
Når det gælder samarbejdet på tværs af sektorer er samarbejdet med udskrivende sygehus under alle omstændigheder meget væsentligt. Desuden vil et samarbejde på tværs af social- og sundhedssektoren være relevant. Eksempelvis i forhold til arbejdsfastholdelse og ved bevilling af hjælpemidler.
Læs mere om genoptræning af gigtpatienter i Gigtforeningens pjece til kommunerne -2007 (pdf)
Læs mere om genoptræning
I 2008/2009 gennemførte Gigtforeningen i samarbejde med Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden en tilfredshedsundersøgelse af genoptræningen i kommunerne efter udskrivelse fra sygehus.
Se rapporten (pdf)
Efter en operation
Hvis lægen har vurderet, at patienten har behov for genoptræning efter afsluttet sygehusbehandling, bliver der udarbejdet en genoptræningsplan i samarbejde med borgeren. Lægen vurderer om der er behov for specialiseret genoptræning på hospitalet eller almindelig genoptræning i kommunen. En kopi af genoptræningsplanen bliver sendt til den praktiserende læge og bopælskommune.
Genoptræningen bør starte hurtigst muligt efter operationen, også selv om det kun er meget let træning. Unødige ventetider på dette tidspunkt er dårlig for patienten, da det kan betyde et ringere resultat, flere smerter og lang sygemelding. Det giver også energi, både fysisk og psykisk. Patienten får hurtigere en fornemmelse af, hvad han kan og må efter operationen.
Så vidt det er muligt skal genoptræningen tilpasses den enkelte - også på holdene. Genoptræningen bør tilbydes på flere tider af dagen, dels på grund af arbejde, men også på grund af gode såvel som dårlige perioder i løbet af dagen som følge af sygdommen.
Efter afsluttet genoptræning vil mange mennesker med gigt have stort brug for information om videre relevant træning samt forslag til, hvor og hvordan de kan finde disse tilbud, fx bassintræning, stavgangshold og andre tilbud i privat eller kommunalt regi.
På tværs
Genoptræning af gigtpatienter stiller ofte krav om tværfagligt samarbejde og samarbejde på tværs af sektorer. Tværfagligheden kan med fordel omfatte samarbejde mellem praktiserende læger/speciallæge, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, bandagist/skomager, socialrådgiver og evt. diætist.
Når det gælder samarbejdet på tværs af sektorer er samarbejdet med udskrivende sygehus under alle omstændigheder meget væsentligt. Desuden vil et samarbejde på tværs af social- og sundhedssektoren være relevant. Eksempelvis i forhold til arbejdsfastholdelse og ved bevilling af hjælpemidler.
Læs mere om genoptræning af gigtpatienter i Gigtforeningens pjece til kommunerne -2007 (pdf)
Læs mere om genoptræning
I 2008/2009 gennemførte Gigtforeningen i samarbejde med Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden en tilfredshedsundersøgelse af genoptræningen i kommunerne efter udskrivelse fra sygehus.
Se rapporten (pdf)
Mennesker med gigt er ofte i kontakt med sundhedsvæsenet, og Gigtforeningen opfordrer sundhedscentrene til at fremme patientsikkerheden. Det handler om, at forebygge at der sker fejl og skader – utilsigtede hændelser - når patienter behandles eller på anden måde er i kontakt med sundhedsvæsenet.
En utilsigtet hændelse kan f.eks. være, når en patient får forkert medicin. Utilsigtede hændelser sker typisk, når mange mennesker skal arbejde sammen om komplekse opgaver, og når sikkerheden ikke er tænkt tilstrækkeligt ind i arbejdsgangene.
At fremme patientsikkerhed handler ikke om at placere skyld på enkeltpersoner, men om at lære af de utilsigtede hændelser og opbygge systemer, der mindsker risikoen for, at de sker igen.
Sundhedslovens kapitel om patientsikkerhed forpligter alle ansatte i sundhedssektoren til at rapportere utilsigtede hændelser. De utilsigtede hændelser skal rapporteres til Dansk Patient-Sikkerheds-Database, som er det nationale system til rapportering af utilsigtede hændelser. Indtil videre er det kun utilsigtede hændelser, som er sket i sekundærsektoren, der skal rapporteres.
Det forventes, at utilsigtede hændelser, der er sket i primærsektoren også skal rapporteres i løbet af 2010. Patienter og pårørende forventes at få mulighed for ar rapportere utilsigtede hændelser fra 2011.
Læs mere om patientsikkerhed
En utilsigtet hændelse kan f.eks. være, når en patient får forkert medicin. Utilsigtede hændelser sker typisk, når mange mennesker skal arbejde sammen om komplekse opgaver, og når sikkerheden ikke er tænkt tilstrækkeligt ind i arbejdsgangene.
At fremme patientsikkerhed handler ikke om at placere skyld på enkeltpersoner, men om at lære af de utilsigtede hændelser og opbygge systemer, der mindsker risikoen for, at de sker igen.
Sundhedslovens kapitel om patientsikkerhed forpligter alle ansatte i sundhedssektoren til at rapportere utilsigtede hændelser. De utilsigtede hændelser skal rapporteres til Dansk Patient-Sikkerheds-Database, som er det nationale system til rapportering af utilsigtede hændelser. Indtil videre er det kun utilsigtede hændelser, som er sket i sekundærsektoren, der skal rapporteres.
Det forventes, at utilsigtede hændelser, der er sket i primærsektoren også skal rapporteres i løbet af 2010. Patienter og pårørende forventes at få mulighed for ar rapportere utilsigtede hændelser fra 2011.
Læs mere om patientsikkerhed
For at være med til at sikre, at borgerne har en god oplevelse, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet kan sundhedscenteret fortælle borgeren om ” Patientens bog”, som kan hjælpe borgere, der er i behandlingsforløb eller som skal indlægges. Bogen fortæller konkret, hvad man kan gøre, hvis der er noget, man ikke forstår, eller hvis man føler sig utryg og gerne vil vide mere.
Patientens bog er gratis, og kan bestilles af alle interesserede, fx patienter, pårørende eller sygehusafdelinger til uddeling til egne patienter.
Læs mere om "Patientens bog"
Patientens bog er gratis, og kan bestilles af alle interesserede, fx patienter, pårørende eller sygehusafdelinger til uddeling til egne patienter.
Læs mere om "Patientens bog"
Sidst opdateret 02-04-2012
Brugerbetingelser