I folkeskolen
I Danmark har omkring 1.000 børn (op til 16 år) børnegigt - af fagfolk kaldet juvenil idiopatisk arthritis. Hvert år får ca. 100 børn stillet diagnosen.
Børnegigt er en kronisk, fremadskridende inflammation primært i leddene. Det kan blandt andet medføre, at barnets vækst og funktionsevne påvirkes varigt. Morgenstivhed i leddene forekommer ofte, ligesom træthed, irritabilitet og nedsat udholdenhed. Den ene dag kan barnet løbe rundt og lege, den næste dag sidder barnet stille i et hjørne. Gode perioder afløses af dårlige.
Læs mere om børnegigt
Mange børn med gigt har behov for særlig støtte i skolen, så de kan deltage i undervisningen og det sociale liv på lige fod med deres kammerater.
Det er skolens ansvar, at alle forhold, der vedrører undervisningen og skolelivet i det hele taget, er i orden, så man sikrer et godt og individuelt tilpasset undervisningstilbud til det enkelte barn med gigt.
Børnegigt er en kronisk, fremadskridende inflammation primært i leddene. Det kan blandt andet medføre, at barnets vækst og funktionsevne påvirkes varigt. Morgenstivhed i leddene forekommer ofte, ligesom træthed, irritabilitet og nedsat udholdenhed. Den ene dag kan barnet løbe rundt og lege, den næste dag sidder barnet stille i et hjørne. Gode perioder afløses af dårlige.
Læs mere om børnegigt
Mange børn med gigt har behov for særlig støtte i skolen, så de kan deltage i undervisningen og det sociale liv på lige fod med deres kammerater.
Det er skolens ansvar, at alle forhold, der vedrører undervisningen og skolelivet i det hele taget, er i orden, så man sikrer et godt og individuelt tilpasset undervisningstilbud til det enkelte barn med gigt.
Ifølge bekendtgørelsen om sygeundervisning for elever i folkeskolen (af 1987) er børn berettiget til sygeundervisning, hvis de blandt andet på grund af sygdom ikke kan undervises i folkeskolen. Formålet med sygeundervisningen er at fremme barnets indlæring og personlige udvikling på en sådan måde, at barnet kan følge almindelige undervisning på det klassetrin hun tilhører, når hun kan genoptage den almindelige skolegang.
Det er skolens ansvar at rette henvendelse til barnets forældre senest tre uger efter, at barnet sidst deltog i undervisningen (svarende til 15 skoledage). Det samme gælder ved hyppige kortvarige forsømmelser på grund af sygdom, når de har haft en samlet varighed på tre uger.
Hvis barnet er hjemme skal skolens leder sørge for, efter aftale med forældrene, at den nødvendige undervisning sættes i gang. Hvis barnet er på hospital skal skolen finde ud af, om barnet er i stand til at modtage undervisning.
Omfanget af sygeundervisningen må til enhver tid afpasses efter den enkelte elevs alder, helbredstilstand og øvrige forudsætninger.
Se hele bekendtgørelsen
Det er skolens ansvar at rette henvendelse til barnets forældre senest tre uger efter, at barnet sidst deltog i undervisningen (svarende til 15 skoledage). Det samme gælder ved hyppige kortvarige forsømmelser på grund af sygdom, når de har haft en samlet varighed på tre uger.
Hvis barnet er hjemme skal skolens leder sørge for, efter aftale med forældrene, at den nødvendige undervisning sættes i gang. Hvis barnet er på hospital skal skolen finde ud af, om barnet er i stand til at modtage undervisning.
Omfanget af sygeundervisningen må til enhver tid afpasses efter den enkelte elevs alder, helbredstilstand og øvrige forudsætninger.
Se hele bekendtgørelsen
Gigtforeningen har i samarbejde med Gigtramte Børns Forældreforening (GBF) udgivet en folder med råd og vejledning om gigtbørns behov til skoler, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og sundhedsplejersken.
Læs folderen "Børn med gigt" (pdf)
Læs folderen "Børn med gigt" (pdf)
Mange børn med gigt må forsømme skolen i kortere eller længere perioder eller være fraværende i de første timer på grund af stive eller smertefulde led om morgenen. Gigtforeningen har sammen med Gigtramte Børns Forældreforening (GBF) i flere år presset på for at sikre, at børnene får den nødvendige og lovpligtige sygeundervisning.
Alligevel er Gigtforeningen og GBF jævnligt i kontakt med forældre til børn, som ikke får tilbudt den lovpligte sygeundervisning. Mange skoleledere mener såeldes ikke, at sygeundervisning er skolens ansvar, og resultatt er, at børnene svigtes og deres fremtidige uddannelsesmligheder (og dermed også forsørgelsesmuligheder) forringes.
Gigtforeningen og GBF har løbende været i dialog med Undervisningsminiseriet om problemet. På et mødet i december fremlagde vi problemet for ministeren som lovede at rejse sagen overfor Kommunernes Landsforening. Det følger vi naturligvis op på.
I 2010 klagede Gigtforeningen i en konkret sag til Folketingets Ombudsmand på vegne af en familie, som ikke kunne komme igennem med deres retmæssige krav om sygeundervisning til deres barn. I december 2010 gav ombudsmanden familien medhold på alle punkter og understregede, at skolen ifølge loven har pligt til at sørge for sygeundervisning til børn, der har været fraværende mere end 15 dage på grund af sygdom.
Alligevel er Gigtforeningen og GBF jævnligt i kontakt med forældre til børn, som ikke får tilbudt den lovpligte sygeundervisning. Mange skoleledere mener såeldes ikke, at sygeundervisning er skolens ansvar, og resultatt er, at børnene svigtes og deres fremtidige uddannelsesmligheder (og dermed også forsørgelsesmuligheder) forringes.
Gigtforeningen og GBF har løbende været i dialog med Undervisningsminiseriet om problemet. På et mødet i december fremlagde vi problemet for ministeren som lovede at rejse sagen overfor Kommunernes Landsforening. Det følger vi naturligvis op på.
I 2010 klagede Gigtforeningen i en konkret sag til Folketingets Ombudsmand på vegne af en familie, som ikke kunne komme igennem med deres retmæssige krav om sygeundervisning til deres barn. I december 2010 gav ombudsmanden familien medhold på alle punkter og understregede, at skolen ifølge loven har pligt til at sørge for sygeundervisning til børn, der har været fraværende mere end 15 dage på grund af sygdom.
Sidst opdateret 11-07-2011
Brugerbetingelser