Økonomi - indsatser betaler sig
 |
Læs mere om konsekvenser for samfundet
Det høje sygefravær, som følge af gigtsygdomme og de mange tilkendelser af førtidspension til mennesker med gigt, medfører store udgifter for kommunerne. Desuden er kommunerne med til at betale for gigtpatienternes brug af ydelser på sygehusene og hos de praktiserende læger.
Derfor kan det også ud fra et økonomisk synspunkt være en god ide for kommunerne at gøre en indsats for mennesker med gigtsygdomme.
I det følgende vises nogle eksempler på udgifter, kommunerne har som følge af muskel- og skeletsygdomme, og som kommunerne derfor vil kunne spare ved at øge indsatsen for mennesker med gigt. Indsatsen kan enten være at forebygge at gigtsygdomme overhovedet opstår, eller at formindske konsekvenserne af gigtsygdomme.
Læs mere om de økonomiske konsekvenser for kommunen (pdf)
Læs mere om forskellige indsatser i kommunen
Sygedagpenge
Kommunerne afholder 50 % af udgifterne fra og med 5. uge til og med 52. uge. Herefter 100 % af udgifterne. I 2011 er sygedagpengesatsen 3.830 kr. pr. uge.
Førtidspension
Kommunerne afholder 65 % af udgifterne til førtidspension. I 2011 er førtidspensionen for enlige 199.128 kr. og for samlevende 169.260 kr.
Kontanthjælp
Kommunerne afholder 65 % af udgifterne til kontanthjælp. I 2011 er kontanthjælpen for forsørgere 13.345 kr. pr. måned og for ikke forsørgere 10.044 kr. pr. måned.
Regneeksempler med udgangspunkt i 2010 satser
Kommunerne afholder 50 % af udgifterne fra og med 5. uge til og med 52. uge. Herefter 100 % af udgifterne. I 2011 er sygedagpengesatsen 3.830 kr. pr. uge.
Førtidspension
Kommunerne afholder 65 % af udgifterne til førtidspension. I 2011 er førtidspensionen for enlige 199.128 kr. og for samlevende 169.260 kr.
Kontanthjælp
Kommunerne afholder 65 % af udgifterne til kontanthjælp. I 2011 er kontanthjælpen for forsørgere 13.345 kr. pr. måned og for ikke forsørgere 10.044 kr. pr. måned.
Regneeksempler med udgangspunkt i 2010 satser
| Kommunal udgift | |
| Sygedagpenge ved sygefravær i 6 mdr. | 50 % af (22x3.830 kr.) = 42.130 kr. |
| 1 års førtidspension, enlig | 65 % af 199.128 kr. = 129.433 kr. |
| 6 mdr. kontanthjælp, enlig | 65 % af (10.044 kr. x 6) = 39.172 kr. |
Kommunerne skal betale for deres borgeres forbrug af sundhedsydelser i det regionale sundhedsvæsen (sygehusene, de praktiserende læger, de praktiserende speciallæger, fysioterapi m.m.).
Reglerne for den kommunale medfinansiering fremgår af Sundhedsministeriets cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet.
Ifølge cirkulæret udgør kommunens udgifter i forbindelse med borgernes brug af sundhedsydelser i det regionale sundhedsvæsen følgende:
Eksempel på kommunens betaling til regionen. Eksemplet viser en patient med slidgigt, som får indsat et kunstigt led i knæet.
Reglerne for den kommunale medfinansiering fremgår af Sundhedsministeriets cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet.
Ifølge cirkulæret udgør kommunens udgifter i forbindelse med borgernes brug af sundhedsydelser i det regionale sundhedsvæsen følgende:
- 30 % af den såkaldte DRG-takst for en indlæggelse, dog maksimalt 4.934 kr. pr. indlæggelse.
- 30 % af taksten for et ambulant besøg, dog maksimalt 329 kr. pr. besøg.
- 10 % af grundhonoraret for besøg ved almen praktiserende læge. Grundhonoraret udgjorde pr. oktober 2009 128 kr. Dvs. at kommunens udgift udgør 13 kr. pr. besøg.
- 30 % af honoraret til praktiserende speciallæge, dog maksimalt 329 kr. pr. ydelse.
Eksempel på kommunens betaling til regionen. Eksemplet viser en patient med slidgigt, som får indsat et kunstigt led i knæet.
| Ydelse | Kommunal udgift |
| Besøg egen læge | 13 kr. |
| 2 ambulante forundersøgelser på sygehus | 2 x 329 kr. = 658 kr. |
| Indlæggelse udskiftning af knæ | 4.934 kr. |
| Ambulant efterkontrol | 329 kr. |
| Kommunal udgift, i alt | 5.934 kr. |
For kommunen som arbejdsgiver medfører gigtsygdomme udgifter til aflønning af vikarer for de af kommunens ansatte, som har sygefravær som følge af deres sygdom.
Ifølge Danmarks Statistik var der ca. 6,5 mio. fraværsdagsværk i 2006 blandt ansatte i den kommunale sektor som følge af sygdom. Hvis man antager, at de 6,5 mio. fraværsdagsværk fordeler sig jævnt ud på kommuner efter indbyggertal, vil en gennemsnitlig kommune med 50.000 indbyggere have i alt 60.000 fraværsdagsværk om året som følge af sygdom blandt egne ansatte.
Hvis man videre antager, at 25 % af sygefraværet skyldes muskel- og skeletsygdomme, svarende til hvad der gælder for langtidssygemeldte, vil der i en gennemsnitlig kommune med 50.000 indbyggere hvert år være 15.000 fraværsårsværk som følge af muskel- og skeletsygdomme . Forudsat at alle disse fraværsdage dækkes af en vikar, og at en vikar i gennemsnit har en dagsløn på 1.300 kr., svarer dette til en årlig vikarudgift for kommunen på ca. 20 millioner kr.
Ifølge Danmarks Statistik var der ca. 6,5 mio. fraværsdagsværk i 2006 blandt ansatte i den kommunale sektor som følge af sygdom. Hvis man antager, at de 6,5 mio. fraværsdagsværk fordeler sig jævnt ud på kommuner efter indbyggertal, vil en gennemsnitlig kommune med 50.000 indbyggere have i alt 60.000 fraværsdagsværk om året som følge af sygdom blandt egne ansatte.
Hvis man videre antager, at 25 % af sygefraværet skyldes muskel- og skeletsygdomme, svarende til hvad der gælder for langtidssygemeldte, vil der i en gennemsnitlig kommune med 50.000 indbyggere hvert år være 15.000 fraværsårsværk som følge af muskel- og skeletsygdomme . Forudsat at alle disse fraværsdage dækkes af en vikar, og at en vikar i gennemsnit har en dagsløn på 1.300 kr., svarer dette til en årlig vikarudgift for kommunen på ca. 20 millioner kr.
Sidst opdateret 03-11-2011
Brugerbetingelser