Print
Forstør teksten Læs teksten op

Sygedagpenge

Sygedagpenge er en økonomisk ydelse, som du får i en kortere tid, hvis du pga. sygdom:
  • Er fuldt eller delvist uarbejdsdygtig
  • Har et indtægtstab
Hvem kan få sygedagpenge?

Du kan få sygedagpenge, hvis du:
  • Er lønmodtager
  • Modtager økonomiske ydelser efter arbejdsmarkedslovgivningen
  • Er selvstændig/medarbejdende ægtefælle
Derudover skal du opfylde visse krav, bl.a. om beskæftigelse.

Hvis du skal have sygedagpenge fra din arbejdsgiver, skal du have:
  • Været ansat hos arbejdsgiveren i mindst 8 uger.
  • Haft mindst 74 timers arbejde.
Hvis du skal have sygedagpenge fra kommunen, skal du:
  • Have haft mindst 13 ugers uafbrudt arbejde og have haft mindst 120 timers arbejde eller
  • Ville have haft ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis du ikke var syg eller
  • Have afsluttet en erhvervsuddannelse på mindst 18 mdr. inden for den sidste måned eller
  • Være elev i praktik med løn som led i en anerkendt uddannelse eller
  • Være ansat i fleksjob eller
  • Hvis sygdommen skyldes en arbejdsskade.
Hvis du ikke opfylder betingelserne for at få sygedagpenge fra din arbejdsgiver, kan du få sygedagpenge fra kommunen fra 1. sygedag, hvis du opfylder en af ovennævnte betingelser.

I de første 30 kalenderdage skal din arbejdsgiver som hovedregel udbetale sygedagpenge. Er du syg i mere end 30 kalenderdage, overtager kommunen udbetaling af sygedagpenge.

Som lønmodtager er du sikret sygedagpenge fra første hele fraværsdag, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne. Hvis du har ret til løn under sygdom har din arbejdsgiver efter de første 30 kalenderdage ret til at få refusion fra kommunen, svarende til hvad du ville kunne få i sygedagpenge, hvis du ikke havde krav på løn under sygdom.

Har du, før du blev syg, modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse, udbetaler kommunen fra 1. sygedag sygedagpenge.

Du skal huske at give din arbejdsgiver besked så hurtigt som muligt - dvs. normalt inden for to timer. Vær dog opmærksom på de regler der gælder for, hvordan du melder sygdom på din arbejdsplads.

Senest en uge efter første hele fraværsdag skal kommunen have besked om din sygdom. Hvis arbejdsgiveren udbetaler sygedagpenge eller løn i arbejdsgiverperioden, skal du give kommunen besked senest en uge efter udløbet af arbejdsgiverperioden.

Lægeerklæring (mulighedserklæring)
Både din arbejdsgiver og kommunen kan bede dig aflevere en lægeerklæring. Den betales enten af din arbejdsgiver eller af kommunen.

Sygedagpenge beregnes normalt på grundlag af den timeindtægt, som du ville have været berettiget til, hvis du ikke var syg. Timeindtægten er timeantal gange timeløn (efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag). Uanset hvad du tidligere har tjent, kan dagpengene dog maksimum udgøre 106,49 kr. pr. time - eller 3.940 kr. pr. uge (der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet).

Modtager du arbejdsløshedsdagpenge på det tidspunkt, hvor du bliver sygemeldt, udgør sygedagpengene samme beløb, som du modtog i arbejdsløshedsdagpenge.

Lovgrundlag
Lov om Sygedagepenge

Sidst opdateret 28-02-2012
Gigtforeningen er ...
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Find os på Facebook Find os på Facebook
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen


Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Skriv til brevkassen