Print
Forstør teksten Læs teksten op

Regler om medicintilskud

Billedet viser en kunde, der betaler for sin medicin på apoteket.
Modelfoto: Colourbox.com

Du kan via sygesikringen få tilskud til lægeordineret tilskudsberettiget medicin, når din egenbetaling overstiger et vist beløb. Der ydes forskellige former for tilskud, generelt tilskud, enkelttilskud og/eller kronikertilskud.

Derudover har du eventuelt mulighed for at få dækket din egenbetaling via kommunale tilskud til medicin. Dog skal man altid først forsøge at få medicinudgifter dækket via tilskudsmulighederne fra sygesikringen.
 
Tilskuddets størrelse afhænger af, hvor mange penge du køber medicin for i løbet af en 12 måneders periode (kaldes tilskudsperioden). Det vil sige, at dit tilskud stiger efterhånden, som du køber mere medicin. Tilskudsperioden starter første gang, du køber tilskudsberettiget medicin og løber et år fra denne dato.

Pr. 1. januar 2010 er grænserne for medicintilskud således:

Årlig udgift i tilskudspriserTilskud til personer over 18 år  Tilskud til personer under 18 år
 0 - 850 kr.0 % 60 %
 850 – 1.385 kr. 50 %   60 %
 1.385 – 2.990 kr.  75 %   75 %
 Over 2.99085 %
 85 %

Vær opmærksom på, at tilskuddet ikke nødvendigvis bliver beregnet ud fra medicinens fulde pris, men af tilskudsprisen. Tilskudsprisen er prisen på det billigste præparat inden for den bestemte gruppe af lægemidler og er det beløb, regionen yder støtte til.

Når du køber medicin på apoteket, registreres dit køb og den samlede saldo i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister(CTR). Dit tilskud bliver beregnet ud fra saldoen. Husk derfor altid at gemme bonerne fra apoteket, hvis der bliver tvivl, om du får det korrekte tilskud, eller hvis du får brug for at søge en kronikerbevilling.

Hvis du har en kronisk sygdom og har et langvarigt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget medicin, og din egenbetaling til medicin overstiger 3.490 kr. (pr. 1. januar 2010), kan din praktiserende læge søge om en kronikerbevilling i Lægemiddelstyrelsen.

En kronikerbevilling træder i kraft med 100% tilskud, når egenbetalingen er over 3.490 kr., og saldoen i CTR passerer 16.131 kr. for voksne og 19.888 kr for børn og unge under 18 år.

Vær opmærksom på, at det er tilskudsprisen på medicinen, som er grundlaget for beregningen.

Tilskuddet er ikke afhængigt at din økonomi.

Lægen, du er i behandling hos, kan i særlige tilfælde søge om enkelttilskud til lægeordineret medicin, som der ikke gives generelt tilskud til.

Din kommune kan vurdere, om du er berettiget til at få dækket dine udgifter til medicin, hvis din økonomi er meget dårlig, fx hvis du modtager kontanthjælp eller af anden årsag er i økonomisk trang.

Ansøgningen vurderes på baggrund af dine økonomiske forhold.

Er du folke- eller førtidspensionist (førtidspension tilkendt før 1. januar 2003) kan din kommune yde et helbredstillægskort, som kan dække en del af egenbetalingen til medicin.

Helbredstillægget er afhængigt af din husstandsindkomst og formueforhold.

Hvis du er godkendt til dækning af merudgifter efter servicelovens §100 kan egenbetalingen af tilskudsberettiget medicin, dækkes via denne paragraf. 

Læs mere om merudgifter 

Hvis du har et barn med gigt under 18 år, kan udgifter til medicin forsøges dækket via servicelovens §41.

Du kan læse meget mere om medicin og regler for tilskud på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Se mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

Sidst opdateret 19-07-2010
Gigtforeningen er …
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem videndeling, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen

Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Eller skriv til brevkassen