Hjælpemidler for dig med gigt - sådan søger du

Hjælpemidler kan være en nødvendighed, hvis du har gigt. Du kan søge din kommune om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning.

Hvis du har gigt, oplever du måske, at forskellige daglige gøremål kan være vanskelige at klare selv. Det kan være alt lige fra at komme op af trapperne til at lave mad eller gå i bad.

Her kan hjælpemidler gøre, at du alligevel kan klare udfordringerne. Det er dog meget individuelt, hvilke hjælpemidler og muligheder, der fungerer for den enkelte.

Formålet med bevilling af hjælpemidler er, at du kan leve så normalt, uafhængigt og selvstændigt som muligt. Det vil sige, at du ved brug af et givent hjælpemiddel kan udføre aktiviteter, der ellers ville være meget svære eller umulige at udføre.

Der lægges i serviceloven op til, at bevilling af hjælpemidler skal ske på baggrund af en helhedsorienteret og sammenhængende indsats.

Hvad er hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning?

Hjælpemidler er produkter, der er fremstillet for at kunne afhjælpe nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Forbrugsgoder er produkter, der fremstilles og forhandles bredt med henblik på almindeligt forbrug hos den brede befolkning.

Boligindretning kan være et behov du har, hvis du har en varig funktionsnedsættelse, der medfører at din bolig skal ændres, så den bliver bedre egnet for dig. Det kan for eksempel være at sætte ekstra gelænder op, fjerne dørtrin eller opsætte en automatisk døråbner.

Du er velkommen til at kontakte Gigtforeningens rådgivning for mere information om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning.

Kontakt Rådgivningen

  • Sådan søger du om hjælpemidler

    Hjælpemidler er ting, der er specielt lavet til mennesker med nedsat funktionsevne. Det er ting, der skal hjælpe dig i dagligdagen. Der findes mange forskellige typer hjælpemidler, som kan være nødvendige for, at du kan få dagligdagen med gigt til at fungere.

    Her er en række eksempler:

    • Særlige køkkenredskaber
    • Hjælpemidler til personlig hygiejne og påklædning
    • Rollator
    • Kørestol
    • Toiletforhøjer
    • Badebænk
    • Gribetang

    Hvis du vil søge om hjælpemidler

    Du skal kontakte din kommune, hvis du vil søge om hjælpemidler. 

    Du kan få et hjælpemiddel, hvis du har en varigt nedsat funktionsevne og hvis hjælpemidlet:

    • I væsentlig grad afhjælper de varige følger af din nedsatte funktionsevne.
    • Letter din daglige tilværelse derhjemme.
    • Er nødvendigt for, at du kan passe dit arbejde.

    Hjælpemidler er kommunens ejendom

    Du kan ofte låne hjælpemidler hos din kommune. Efter reglerne kan du vælge at købe et andet hjælpemiddel end det, du kan få fra kommunen. Hvis du gør det, skal du selv stå for købet og selv betale forskellen, hvis det hjælpemiddel du køber, er dyrere end det, du kan få hos kommunen. Hjælpemidler, du får fra kommunen, tilhører kommunen. Du må ikke købe hjælpemidler, før du har fået en bevilling. Spørg din kommune om reglerne.

    Udskiftning af hjælpemidler

    Dine hjælpemidler kan blive udskiftet, hvis kommunens vurdering af din situation viser, at der er behov for det. Det kan f.eks. være, hvis dit behov har ændret sig, eller hvis dit hjælpemiddel er blevet slidt. Det kan også være, hvis der er kommet et nyt hjælpemiddel, der er meget bedre til at dække dine behov.

    Der er med den nye Servicelov åbnet op for, at kommunerne kan bevilge hjælpemidler eller forbrugsgoder i en tidsbegrænset periode, hvis din funktionsnedsættelse ikke er varig. Dog er det op til den enkelte kommune, om de ønsker at gøre brug af denne mulighed.

    Du kan se flere eksempler på hjælpemidler i Hjælpemiddelinstituttets database

    Se vejledning til Serviceloven om hjælpemidler, biler, boligindretninger m.v.

  • Sådan søger du om forbrugsgoder

    Forbrugsgoder er helt almindelige ting, som kan købes i almindelige butikker. 

    Hvornår kan du få hjælp?

    I nogle særlige tilfælde kan du få økonomisk hjælp til et forbrugsgode, nemlig hvis:

    • Forbrugsgodet i væsentlig grad gør, at du kan ting, du ellers ikke kunne klare på grund af din sygdom (afhjælpe de varige følger af din funktionsnedsættelse).
    • Forbrugsgodet i dit tilfælde fungerer som et hjælpemiddel.

    Man kan ikke få støtte til ting, som er at finde i et hvert hjem, der måtte ønske det, f.eks. senge, stole, vaskemaskine eller telefoner. Forbrugsgoder, som man i nogle situationer kan få hjælp til, kan være køkkenredskaber med fortykket greb og el-scooter.

    Betingelserne for at få hjælp til et forbrugsgode er de samme som for hjælpemidler. Forbrugsgodet skal i væsentlig grad hjælpe dig til at kunne klare dig selv.

    Støtte til et forbrugsgode er 50 procent af prisen på et standardprodukt. Du kan få støtte, når udgiften i den enkelte situation er mere end 500 kroner. Forbrugsgodet bliver din ejendom og du skal selv sørge for evt. reparationer og udskiftning. Der kan ikke ydes tilskud til det samme forbrugsgode flere gange.

    Forbrugsgoder der fungerer som et hjælpemiddel

    Ting, som du normalt vil opfatte som et forbrugsgode, kan i nogle situationer være et hjælpemiddel.
    Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, kan kommunen give dig fuld støtte til det, eller evt. udlåne det til dig.
    Det er kommunen, der vurderer, om forbrugsgodet fungerer som et hjælpemiddel.

    Hvis du har særlige behov

    Hvis der på grund af din nedsatte funktionsevne er behov for et andet og dyrere produkt end et almindeligt standard produkt, betaler kommunen prisforskellen.

    Hvis du har brug for specialtilpasning

    Hvis du har brug for en special tilpasning af forbrugsgodet, for at det kan fungere for dig, betaler kommunen for tilpasningen. Det er også kommunen, der sørger for reparation af tilpasningen.

  • Hvis du vil søge om boligindretning

    Måske har du brug for, at dit hjem bliver indrettet på en måde, der tager særligt hensyn til din gigtsygdom. For at få bevilget en boligindretning, skal du have en varigt nedsat funktionsevne, og indretningen skal gøre din bolig bedre egnet som opholdssted for dig. 

    En mere hensigtsmæssig indretning af din bolig kan f.eks. være:

    • Fjerne dørtrin
    • Udvide døråbninger
    • Opsætning af ekstra gelænder
    • Opsætte dørautomatik
    • Ændre toilet- og/eller køkkenforhold
    • Etablere ramper til kørestol

    Vurdering af dit behov

    Når kommunen skal vurdere dit behov for ændring af din bolig, sker det typisk ved, at en ergo- eller fysioterapeut fra din kommune besøger dig derhjemme. Sammen vil I gennemgå, hvilke udfordringer du har og drøfte mulige løsninger.

    Større ændringer

    Hvis der er tale om mere omfattende og dyre ændringer (f.eks. etablering af trappelift, elevator eller mindre tilbygninger og ombygninger), er kommunen forpligtet til at kigge på alternativer, der økonomisk bedre kan betale sig (f.eks. en flytning).

    Kommunen vil tage i betragtning, at du skal kunne bo i din nuværende bolig gennem længere tid, og kommunen vil sikre sig, at udgifter i forbindelse med boligændringen er rimelige i forhold til de fordele, en ombygning vil give.

    Kommunen yder støtte til boligindretning i både leje-, andels- og ejerboliger. Dine indtægter og formueforhold har ingen betydning for dine muligheder for at få støtte til ændringer i din bolig.

    Hvis boligændringerne skal reetableres

    Der er forskellige regler for kommunens forpligtelser i forhold til at reetablere ændringerne, hvis du ikke længere har brug for dem eller flytter fra boligen. Reglerne er afhængige af, om du bor i en ejer- eller lejebolig.

    Ejerbolig

    I en ejerbolig dækkes udgifter til reetablering normalt ikke, med mindre du har indgået en særskilt aftale med kommunen.

    Lejebolig

    Hvis der er tale om en lejebolig, skal der som udgangspunkt laves en aftale om reetablering. Aftalen indgås mellem udlejer og kommune.

    Andelsbolig

    I en andelsbolig er det afhængigt af vedtægterne i den enkelte forening, der afgør, om det er relevant at indgå en aftale om reetablering. Det er derfor vigtigt, at du allerede på bevillingstidspunktet får afklaret, om der er behov for eller ret til aftale om reetablering.

    Lovgrundlag

    Lov om social service § 116.

    Hjælpemiddelinstituttets oversigt over hjælpemidler

    Se vejledning til Serviceloven om hjælpemidler, biler, boligindretninger m.v.

Senest opdateret 01.05.2023