Print
Forstør teksten Læs teksten op

Rygning


Stop rygning - også for dine leds velbefindende!

Det er velkendt, at rygning har en negativ indflydelse på helbredet, og at rygere har større risiko for at få lungekræft, hjerte-kar-sygdom og rygerlunger.

Disse er dog langt fra de eneste helbredsrisici ved rygning. Rygning kan også have betydning for en række muskel- og skeletsygdomme. At undgå rygning er derfor også et led i en gigtvenlig livsstil - og endnu en grund til at sige nej til rygning.

Her kan du læse om forskning relateret til sammenhængen mellem rygning og forskellige muskel-skeletsygdomme:

Rygning er en kendt risikofaktor i forhold til udvikling af knogleskørhed, fordi rygning øger tabet af knoglemasse samt øger risikoen for knoglebrud. Som led i forebyggelse af knogleskørhed bør man derfor undgå rygning.

Det er bl.a. bevist, at rygestop kan mindske risikoen for brud. At undgå tobaksrygning er ligeledes et led i forebyggelse af knogleskørhed, der er opstået ved medicinsk behandling med binyrebarkhormon.

Læs mere om knogleskørhed


At der er en sammenhæng mellem rygning og forhøjet risiko for udvikling af leddegigt, har været påvist i en række videnskabelige studier. Det har ligeledes vist sig, at personer med leddegigt, der ryger, har et mere alvorligt sygdomsforløb.

Forskning har fundet en stærkt kombineret effekt af genetiske og miljømæssige risikofaktorer for leddegigt, idet det er blevet observeret, at kombinationen af rygning og sygdomsdisponerende gener markant øger risikoen for udvikling af leddegigt. Det drejer sig om den type leddegigt, hvor patienten har særlige antistoffer i blodet.

I en dansk undersøgelse fremgår det f.eks., at risikoen for at udvikle leddegigt med tilstedeværelse af antistoffet CCP i blodet, var forøget med omkring 50 procent blandt de personer, der både var storrygere, og samtidig havde de særlige sygdomsdisponerende gener – sammenlignet med dem, der hverken røg eller havde de gener, der disponerer for leddegigt. En nyere meta-analyse af tidligere undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem rygning og udvikling af reumafaktor positiv leddegigt. Desuden viser undersøgelsen, at risikoen øges med antallet af cigaretter og år man røget.

Resultaterne fra de mange undersøgelser, der har studeret den kombinerede effekt af genetiske og miljømæssige risikofaktorer, tyder således på, at den genetiske arvemasse og rygning påvirker hinanden på en sådan måde, ved at øge risikoen for udvikling af leddegigt. Det er derfor vigtigt, at personer fra en familie, der er genetisk disponeret for leddegigt, ikke begynder at ryge.

Rygning og hjerte-kar-sygdom hos personer med leddegigt
En anden vigtig grund til, at personer med leddegigt bør undgå rygning er, at mennesker med leddegigt har en noget højere risiko for hjerte-kar-sygdomme og åreforkalkning - sammenlignet med personer af samme alder og køn – uden leddegigt. Der er en kendt sammenhæng mellem rygning og hjerte-kar-sygdom i den almene befolkning, og dette er endnu en grund til, at mennesker med leddegigt bør rådgives om værdien af at lade være med at ryge.

Læs mere om leddegigt

Enkelte undersøgelser har efterforsket, hvorvidt rygning har en effekt på udviklingen af morbus Bechterew. Disse studier viser, at rygere med morbus Bechterew har større funktionelle begrænsninger end ikke-rygere med morbus Bechterew.

Direkte eller indirekte årsag?
Studierne er dog af en sådan art, at man ikke kan afgøre, hvorvidt rygning er en direkte årsag til den dårligere funktionsevne blandt de morbus Bechterew-patienter, der røg. Rygning kan være en markør for en generel dårlig sundhedsadfærd. Det vil sige, at de personer, der ryger, måske også har andre uhensigtsmæssige sundhedsvaner (f.eks. fysisk inaktivitet). Det kan derfor ikke udelukkes, at det måske er manglende træning, der er årsagen til den dårligere funktionsevne.

Dog viste ét studie, der fulgte 212 morbus Bechterew patienter i en periode på op til fem år, at funktionsforringelsen blandt rygere med morbus Bechterew skete hurtigere end blandt ikke-rygere - uafhængigt af motionsfrekvensen, vel at mærke.

Rygning frarådes
Det kan dog stadig ikke udelukkes, at andre former for dårlige sundhedsvaner er den direkte årsag til den større funktionsforringelse blandt morbus Bechterew-patienter, der ryger. Selvom det er for tidligt at drage håndfaste konklusioner, frarådes det i den videnskabelige litteratur, at personer med morbus Bechterew ryger.

Læs mere om morbus Bechterew


Hvis du skal gennemgå et kirurgisk indgreb, kan rygning inden operationen medføre komplikationer - såsom øget risiko for infektioner efter operationen og langsommere sårheling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at minimum otte uger forud for en operation holder op med at ryge - samt fire til otte uger efter operationen. Det bedste er dog helt at holde op.

Dette er væsentligt for mennesker med gigt, fordi mange gigtpatienter på et tidspunkt gennemgår et kirurgisk indgreb.

Færre genoperationer og sårkomplikationer
Tidligere forskning har dokumenteret, at færre rygere bliver genopereret efter indsættelse af kunstigt knæ eller hofte, hvis de i forbindelse med indgrebet bliver tilbudt hjælp til at holde op med at ryge. Antallet af sårkomplikationer falder ligeledes drastisk. Et studie, der blev publiceret i det anerkendte tidskrift, The Lancet, tilbage i 2002, viste følgende:

Af de patienter, der ikke fik hjælp til rygestop i forbindelse med indsættelse af kunstigt knæ eller hofte, blev 15,4 procent genopereret, mens 30,8 procent fik sårkomplikationer.
Af de patienter, der derimod fik hjælp til rygestop (i form af individuelle samtaler med rygestopinstruktører og udlevering af af gratis nikotinpræparater) blev 3,6 procent genopereret, mens 5,4 procent fik sårkomplikationer.

Det succesfulde rygestop
Ved en efterfølgende interviewundersøgelse viste det sig, at patienterne var positivt stemt over for tilbuddet om rygestop - samt at den forestående operation var med til at motivere til et rygestop. De samme patienter fremhævede tilstedeværelsen af en empatisk og veluddannet rygestopinstruktør samt nikotinpræparater som væsentlige faktorer for, at rygevanerne kunne ændres. I forhold til hospitalet fremhævede patienterne muligheden for at deltage i fysisk aktivitet på et røgfrit hospital som fremmende for et succesfuldt rygestop.

En nyere økonomisk analyse baseret på ovenstående patientgruppe viser nu, at det også kan betale sig rent samfundsøkonomisk. De udgifter, der er forbundet med organiseret tilbud om rygeophør - i form af rygerstopinstruktører og nikotinpræparater - bliver opvejet af  opvejes af besparelser på genoperation. Det anbefales, at alle patienter, der skal have indopereret et kunstigt hofte- eller knæled, modtager et systematisk tilbud om hjælp til rygestop.

Du kan downloade en pjece om rygning og operation på Sundhedsstyrelsen hjemmeside (pdf)

Nikotin medfører sammentrækning af de små blodkar (vasokonstriktion) og nedsætter blodforsyningen. Idet rygning således kan nedsætte blodgennemstrømningen til fingre og tæer, anbefales det i den videnskabelige litteratur, at alle personer med Raynauds syndrom afstår fra rygning.

Hvorvidt rygning påvirker blodgennemstrømningen hos personer med Raynauds syndrom i højere grad end personer, der ikke har sygdommen, er dog endnu uafklaret. Et enkelt mindre studie, der undersøgte den akutte effekt af rygning på blodgennemstrømningen i fingrene hos henholdsvis 9 personer med og 12 personer uden Raynauds syndrom, påviste dog en tendens til, at faldet i blodgennemstrømningen var større hos de forsøgspersoner, der havde Raynauds syndrom.

Forskellen kunne dog ikke påvises statistisk, og forskerne konkluderede, at personer med Raynauds syndrom ikke er mere sensitive over for rygning end personer, der ikke har sygdommen. Det kan dog ikke afvises, at det lille antal forsøgspersoner i det pågældende studie, kan være årsag til, at den observerede forskel på effekten af rygning mellem personer med og uden Raynauds syndrom ikke kunne bevises statistisk.

Forskerne konkluderer da også, at personer med Raynauds fænomen under alle omstændigheder bør undgå rygning.

Læs mere om Raynauds syndrom


For at minimere mundtørhed, bør personer med Sjøgrens syndrom undgå rygning, idet røg virker irriterende på mundslimhinden. Der synes dog ikke at være foretaget egentlige undersøgelser, hvor effekten af rygning hos personer med Sjøgrens Syndrom er afdækket.

Læs mere om Sjøgrens syndrom

Mennesker med den systemiske form for lupus har en stærkt forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Denne risiko kan være særdeles høj hos visse SLE patienter. Det er bl.a. påvist, at kvinder med systemisk lupus i alderen 35-44 år havde 50 gange øget risiko for blodprop i hjertet - sammenlignet med kvinder i samme aldersgruppe uden sygdom.

Rygning er én af de kendte risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom, og det er således væsentligt at rådgive personer med SLE til en hjerte-venlig livsstil - herunder rygeophør.

Nyere studier har da også fundet, at rygning er en risikofaktor for sygdomme i blodkarrene hos personer med SLE. Tilbud om rygeophør bør være en del af behandlingsstrategien for personer med lupus, der ryger.

Rygning og risiko for SLE
Det har været undersøgt, hvorvidt rygning er en risikofaktor for SLE. Resultaterne har været modstridende, idet nogle studier har vist øget risiko for udvikling af SLE hos rygere sammenlignet med ikke-rygere - mens andre undersøgelser ikke har kunnet påvise en sådan sammenhæng.

En samlet analyse af ni studier, hvor sammenhængen mellem rygning og SLE blev undersøgt, viste, at rygere havde 1,5 gange større risiko for udvikling af SLE sammenlignet med ikke-rygere. En relativ lille - men dog signifikant - øget risiko.

Derimod fandt man ingen øget risiko for SLE forbundet med tidligere rygning. Hvorvidt rygning reelt er en risikofaktor for udvikling af SLE er dog stadig kontroversielt, og emnet har været grundigt debatteret i videnskabelige tidsskrifter. Et gennemgående tema i disse artikler er, at der er behov for mere og bedre forskning for at afklare sammenhængen mellem rygning og SLE. Det anføres dog ligeledes, at muligheden for at rygning kan øge risikoen for udvikling af SLE, bør tilføres den lange liste af gode grunde til, hvorfor man bør frarådes at ryge.

Rygning og anti-malaria midler
Lupus kan forekomme i huden; dels som isoleret sygdom eller som en del af systemisk lupus erythematosus (SLE). Til at behandle lupus symptomer i huden/hudgener relateret til lupus anvendes ofte anti-malaria-midler. Enkelte undersøgelser har påvist, at rygere med lupus symptomer i huden responderer dårligere på behandling med anti-malaria-midler sammenlignet med ikke-rygere, der modtager samme behandling. Eksempelvis fandt ét af disse studier, at 40% af rygerne, der blev behandlet med anti-malaria-midler responderede på behandlingen til forskel fra ikke-rygerne, hvor 90% havde god effekt af behandlingen. Samtidig fandtes, at de der røg mest responderede mindst på behandlingen. Studierne er vel at mærke af en sådan art, at man ikke kan udlede, hvorvidt rygningen er årsag til den mindre respons af behandlingen eller om andre faktorer spiller ind. Der skal således mere forskning til for at afklare årsagssammenhængen. At anti-malaria midler synes at virke dårligere hos personer, der ryger, anføres dog i den videnskabelige litteratur som grundlag for at anbefale et rygeophør hos rygere med lupus sygdom i huden, der ikke responderer på behandling med anti-malaria-midler.

Læs mere om SLE/lupus


Referencer til afsnittet om Sjøgrens syndrom:
  1. Petersen J. Sjögrens syndrom. In: Medicinsk Kompendium Bind I 2004. Redigeret af: Hansen NE, Haunsø S, Schaffalitzky De Muckadell OB. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 16. udgave: 456-460.
  2. Derk CT, Vivino FB. Aprimary care approach to Sjögren´s Syndrome. Helping patients cope with sicca symptoms, extraglandular manifestations. Postgrad Med 2004; 116(3): 49-54, 59, 65).
  3. Connolly MK. Sjogren´s Syndrome. Semin Cutan Med Surg 2001; 20(1): 46-52.
  4. Vivino FB, Orlin SE. Sjögren syndrome: Giving dry mouth and dry eye the full treatment. J Musculoskel Med 2000; 17: 350-367.

Referencer til afsnittet om knogleskørhed:

  1. Krall EA, Dawson-Hughes B. Osteoporosis. In: Modern Nutrition in Health and Disease 1999. Edited by: Shils ME, Olson JA, Shike M, Ross AC. Lippincott Williams; Ninth edition: 1353-1364.
  2. Vestergaard P, Eiken PA. Sekundær osteoporose, epidemiologi og risikofaktorer. Ugeskrift for læger 2005; 167(9): 1020-1026.
  3. Mosekilde L. Osteoporose. In. Reumatologi 2001. Edited by: Friis J, Junker P, Manniche C, Petersen J, Steengaard-Pedersen K. 1. udgave, 1. oplag.: 521-529.
  4. Vestergaard P, Laursen LC, Schwarz P, Brixen K. Glukokortikoidinduceret osteoporose. Ugeskrift for læger 2005; 167(8): 898-900.
  5. Ward KD, Klesges RC. A Metaanalysis of the Effects of Cigarette Smoking on Bone Mineral Density. Calcif Tissue Int 2001; 68: 259-270.
  6. Ovesen L, Skak-Iversen L, Rasmussen LB, Axelsen U, Sørensen OH, Mosekilde L, Mølgaard C, Schroll M, Jensen GF. Osteoporose. Forebyggelse, diagnostik og behandling. Fødevaredirektoratet/Sundhedsstyrelsen 2000. 1. udgave, 1. oplag.
  7. Høidrup S, Prescott EIB, Sørensen TIA, Gottschau A, Lauritzen JB, Schroll M, Grønbæk M. Tobaksrygning og risiko for hoftebrud hos mænd og kvinder. Ugeskrift for læger 2001; 163: 5532-5536.
  8. Kanis JA, Johnelle O, Oden A, Johansson H, Laet CD, Eisman JA, Fujiwara S, Kroger H, McCloskey EV, Mellstrom D, Melton LJ, Pols H, Reeve J, Silman A, Tenenhouse A. Smoking and fracture risk: a metaanalysis. Osteoporos Int 2005; 16: 155-162.

Referencer til afsnittet om leddegigt:

  1. Stengaard-Pedersen K. Reumatoid arthritis. In: Medicinsk Kompendium Bind I 2004. Redigeret af: Hansen NE, Haunsø S, Schaffalitzky De Muckadell OB. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 16. udgave: 395-422.
  2. Stolt P, Bengtsson C, Nordmark B, Lindblad S, Lundberg i, Klareskog L, Alfredsson L, and the other members of the EIRA study group. Ann Rheum Dis 2003; 62(9): 835-841.
  3. Criswell LA, Merlino LA, Cerhan JR, Mikuls TR, Mudano AS, Burma M, Folsom AR, Saag KG. Cigarette Smoking and the Risk of Rheumatoid Arthritis among Postmenopausal Women: Results from the Iowa Women´s Health Study. Am J Med 2002; 112: 465-471.
  4. Reckner Olsson Å, Skogh T, Wingren G. Comorbidity and lifestyle, reproductive factors, and environmental exposures associated with rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 2001; 60: 934-939.
  5. Karlson EW, Min Lee I, Cook NR, Manson JE, Buring JE, Hennekens CH. A Retrospective Cohort Study of Cigarette Smoking and Risk of Rheumatoid Arthritis in Female Health Professionals. Arthritis & Rheumatism 1999; 42(5): 910-17.
  6. Uhlig T, Birger Hagen K, Kvien TK. Current Tobacco Smoking, Formal Education, and the Risk of Rheumatoid Arthritis. J Rheumatol 1999; 26:47-54.
  7. Symmons DP, Bankhead CR, Harrison BJ, Brennan P, Barrett EM, Scott DGI, Silman AJ. Blood Transfusion, Smoking, and Obesity as Risk Factors for the Development of Rheumatoid Arthritis. Arthritis & Rheumatism 1997; 40(11): 1955-1961.
  8. Silman AJ, Newman J, MacGregor AJ. Cigarette Smoking Increases the Risk of Rheumatoid Arthritis. Arthritis & Rheumatism 1996; 39(5): 732-735.
  9. Heliövaara M, Aho K, Aromaa A, Knekt P, Reunanen. Smoking and Risk of Rheumatoid Arthritis. J Rheumatol 1993; 20: 1830-5.
  10. Avila MH, Liang MH, Willett WC, Stampfer MJ, Colditz GA, Rosner B, Roberts WN, Hennekens CH, Speizer FE. Reproductive Factors, Smoking and the Risk for Rheumatoid Arthritis. Epidemiology 1990; 1: 285-291.
  11. Harrison BJ. Influence of cigarette smoking on disease outcome in rheumatoid arthritis. Curr Opin Rheumatol 2002, 14: 93-7.
  12. Padyukov L, Silva C, Stolt P, Alfredsson L, Klareskog L. A Gene-Environment Interaction Between Smoking and Shared Epitope Genes in HLA-DR Provides a High Risk of Seropositive rheumatoid Arthritis. Arthritis & Rheumatism 2004, 50(10): 3085-3092.
  13. Pedersen M. Risk Factors for Rheumatod Arthritis. A Case-Control Study. PhD Thesis. University of Copenhagen 2006.
  14. Klareskog L, Stolt P, Lundberg K, Källberg H, Bengtsson C, Grunewald J, Rönnelid J, Harris HE, Ulfgren AK, Rantapää-Dahlqvist S, Eklund A, PAdyukov L, Alfredsson L, the Epidemiological Investigation of Rheumatoid Arthritis Study Group. A new model for an etiology of rheumatoid arthritis: Smoking may trigger HLA-DR (shared epitope)-restricted immune reactions to autoantigens modified by citrullination. Arthritis rheum 2006; 54(1): 38-46.
  15. Linn-Rasker SP, van der Helm-van Mil AHM, van Gaalen FA, Kloppenburg M, de Vries RRP, le Cessie S, Breedveld FC, Toes REM, Huizinga TWJ. Smoking is a risk factor for anti-CCP antibodies only in rheumatoid arthritis patients who carry HLA-DRB1 shared epitope alleles. Ann Rheum Dis 2006; 65: 366-371.
  16. del Rincón I, Williams K, Stern MP, Freeman GL, Escalante A. High Incidence of Cardiovascular Events in a Rheumatoid Arthritis Cohort Not explained by Traditional Cardiac Risk Factors. Arthritis & Rheumatism 2001; 44(12): 2737-2745.
  17. Maradit-Kremers H, Crowson CS, Nicola JN, Ballman KV, Roger VL, Jacobson SJ, Gabriel SE. Increased Unrecognized Coronary Heart Disease and Sudden Deaths in Rheumatoid Arthritis. A Population-Based Cohort Study. Arthritis & Rheumatism 2005; 52(2): 402-411.
  18. Nicola PJ, Maradit-Kremers H, Roger VL, Jacobson SJ, Crowson CS, Ballman KV, Gabriel SE. The Risk of Congestive Heart Failure in Rheumatoid Arthrits. Apopulation-Based Study over 46 Years. Artritis & Rheumatism 2005; 52(2): 412-420.
  19. Turesson C, Jarenros A, Jacobsson L. Increased incidence of cardiovascular disease in patients with rheumatoid arthritis: results from a community based study. Ann Rheum Dis 2004; 63: 952-955.
  20. Chung CP, Oeser A, Raggi P, Gebretsadik T, Shintani AK, Sokka T, Pincus T, Avolos I, Stein CM. Increased Coronary-Artery Atherosclerosis in Rheumatoid Arthritis. Relationship to Disease Duration and Cardiovascular Risk Factors. Arthritis & Rheumatism 2005; 52(10): 3045-3053. del Rincón I, Freeman GL, Haas RW, O`Leary DH, Escalante A. Relative Contribution of Cardiovascular Risk Factors and Rheumatoid Arthritis Clinical Manifestations to Atherosclerosis. Arthritis & Rheumatism 2005; 52(11): 3413-3423.
  21. Sugiyama D, Nishimura K, Tamaki K, Tsuji G, Nakazawa T, Morinobu A, Kumagai S. Impact of smoking as a risk factor for developing rheumatoid arthritis: a meta-analysis of observational studies. Annals of the Rheumatic Diseases 2010; 69: 70-81. 

Referencer til afsnittet om Morbus Bechterew:

  1. Junker P. Seronegative spondylartropatier. In: Medicinsk Kompendium Bind I 2004. Redigeret af: Hansen NE, Haunsø S, Schaffalitzky De Muckadell OB. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 16. udgave: 422-428.
  2. Ward MM, Weisman MH, Davis JC, Reveille JD. Risk Factors For Functional Limitations in Patients With Long-Standing Ankylosing Spondylitis. Arthritis & Rheumatism 2005; 53(5): 710-7.
  3. Kaan U, Ferda Ö. Evaluation of clinical activity and functional impairment in smokers with ankylosing spondylitis. Rheumatol Int 2005; 25(5): 357-60.
  4. Doran MF, Brophy S, Mackay K, Taylor G, Calin A. Preditctors of Longterm Outcome in Ankylosing Spondylitis. J Rheumatol 2003; 30(2): 316-20.
  5. Ward MM. Predictors of the Progression of Functional Disability in Patients with Ankylosing Spondylitis. J Rheumatol 2002; 29(7): 1420-5.
  6. Averns HL, Oxtoby J, Taylor HG, Jones PW, Dziedzic K, Dawes PT. Smoking and Outcome in Ankylosing Spondylitis. Scand J Rheumatol 1996; 25(3): 138-42.

Referencer til afsnittet om operation:

  1. Rygning & alkohol og operationer. København: Sundhedsstyrelsen 2001; 1. version.
  2. Operation. Komplikationer kan forebygges. Klinisk enhed for sygdomsforebyggelse. Bispebjerg Hospital 2003. Edited by: Jørgensen SJ, Hansen HV, Hessov I, Lauritsen JB, Madelung S, Tønnesen H. 3-168. 
  3. Møller AM, Villebro N, Pedersen T, Tønnesen H. Effect of preoperative smoking intervention on postoperative complications: a randomized clinical trial. Lancet 2002; 359: 114-7.
  4. Møller AM, Villebro NM. Præoperativ rygeintervention: Hvad mener patienterne? Ugeskrift for læger 2004; 166: 3714-8. Møller AM, Kjellberg J, Pedersen T. Sundhedsøkonomisk analyse af rygestop før operation – baseret på randomiseret studie. Ugeskrift for læger 2006; 168(10): 1026-1030.

Referencer til afsnittet om Raynauds syndrom

  1. Schroeder TV, Sillesen H. Karsygdomme. In: Medicinsk Kompendium Bind I 2004. Redigeret af: Hansen NE, Haunsø S, Schaffalitzky De Muckadell OB. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 16. udgave: 1198-1247.
  2. Møller AM, Pedersen T. Tobaksrygnings betydning for risiko ved anæstesi og operation. Ugeskrift for læger 1999; 16: 4273-6.
  3. O´Hara J, Patel JR. Smoking cessation. In: In: Pharmacotherapeutics for Advanced Practice. A Practical Approach 2006. Edited by: Arcangelo VP, Peterson AM. Lippincott Williams. Second edition: 847-859.
  4. Doering PL. Substance-Related Disorders: Alcohol, Nicotine, and Caffeine. In: Pharmacotherapy. A Pathophysiologic Approach 2005. Edited by: DiPiro JT, Talbert RL, Yee GC, Matzke GR, Wells BG, Posey LM. Sixth edition. The McGraw-Hill Companies, Inc.: 1193-1208.
  5. Tagliarino H, Purdon M, Jamieson B. What is the evaluation and treatment strategy for Raynaud´s Phenomenon? J Fam Pract 2005; 54(6): 553-5.
  6. Bowling JCR, Dowd PM. Raynaud´s disease. Lancet 2003; 361(9374): 2078-80.
  7. Wigley FM. Raynaud´s Phenomenon. N Engl J Med 2002; 347(13): 1001-8.
  8. Block JA, Sequeira W. Raynaud´s phenomenon. Lancet 2001; 357(9273): 2042-8.
  9. O`Connor CM. Raynaud´s phenomenon. J Vasc Nurs 2001; 19(3): 87-92
  10. Landry GJ, Edwards JM, Porter JM. Current Management of Raynaud´s Syndrome. Adv Surg 1996; 30: 333-47.
  11. Whitaker L, Kelleher A. Raynaud´s syndrome: Diagnosis and treatment. Journal of Vascular Nursing 1994; 12(1): 10-13.
  12. Hoffman GS. Raynaud´s Disease and Phenomenon. Am Fam Physician 1980; 21(1): 91-7.
  13. Adee AC. Managing Rynaud´s Phenomenon: Apractical Approach. Am Fam Physician 1993; 47: 823-8.
  14. Page EH, Shear NH. Continuing medical education. Journal of the American academy of dermatology 1988; 18(5): 1003-1019.
  15. Porter JM, Rivers SP, Anderson CJ, Baur GM. Evaluation and Management of Patients With Raynaud´s Syndrome. Am J Surg 1981; 142(2): 183-9.
  16. Goodfield MJD, Hume A, Rowell NR. The acute effects of cigarette smoking on cutaneous blood flow in smoking and non-smoking subjects with and without raynaud´s phenomenon. British Journal of Rheumatology 1990; 29: 89-91.

Referencer til afsnittet om SLE/lupus:

  1. Frostegård J. SLE, atherosclerosis and cardiovascular disease. Journal of Internal Medicine 2005; 257: 485-495.
  2. Frostegård J. Autoimmunity, oxidized LDL and cardiovascular disease. Autoimmunity Reviews 2002; 233-237.
  3. Manzi S, Meilahn EN, Rairie JE, Conte CG, Medsger TA, Jansen-McWilliamsL, DÁgostino RB, Kuller LH. Age-specific Incidence Rates of Myocardial Infarction and Angina in Women with Systemic Lupus Erythematosus: Comparison with the Framingham study. American Journal of Epidemiology 1997; 145(5): 408-15.
  4. Ioannou Y, Isenberg DA. Current concepts for the management of systemic lupus erythematosus in adults: a therapeutic challenge. Postgrad. Med. J 2002; 78: 599-606.
  5. Toloza SMA, Uribe AG, McGwin g, Alarcòn GS, Fessler BJ, Bastian HM, Vilá LM, Wu R, Shoenfeld Y, Roseman JM, Reveille JD. Systemic Lupus Erythematosus in a Multiethnic US Cohort (LUMINA). XXIII. Baseline Predictors of Vascular Events. Arthritis & Rheumatism 2004; 50(12): 3947-3957.
  6. Calvo-Alén J, Toloza SMA, Fernández M, Bastian HM, Fessler BJ, Roseman JM, McGwin G, Vilá LM, Reveille JD, Alarcón GS. Systemic Lupus Erythematosus in a Multiethnic US Cohort (LUMINA). Arthritis & Rheumatism 2005; 5287). 2060-2068.
  7. Nagata C, Fujita S, Iwata H. Kurasawa Y, Kobayashi K, Kobayashi M, motegi K, Omura T, Yamamoto M, Nose t, Nakamura KIN, Hashimoto T, Nakamura Y, Yanagawa H. Systemic Lupus Erythematosus: A Case-Control Epidemiologic Study in Japan. International Journal of Dermatology 1995; 34(5): 333-7.
  8. Ghaussy NO, Sibbitt WL, Qualls CR. Cigarette Smoking, Alcohol Consumption, and the Risk of Systemic Lupus Erythematosus. A Case-Control Study. J Rheumatol 2001; 28: 2449-53.
  9. Hardy CJ, Palmer BP, Muir KR, Sutton AJ, Powell RJ. Smoking history, alcohol consumption, and systemic lupus erythematosus: a case-control study. Ann Rheum Dis 1998; 57: 451-455.
  10. Formica MK, Palmer JR, Rosenberg L, mcAlindon TE. Smoking, Alcohol Consumption, and the risk of systemic Lupus Erythematosus in the black Women´s Health Study. J Rheumatol 2003; 30: 1222-6.
  11. Cooper GS, Dooley MA, Treadwell EL, William St. Clair E, Gilkeson GS. Smoking, and use of Hair Treatments in Relation to Risk of Developing Systemic Lupus Erythematosus. J Rheumatol 2001; 28: 2653-6.
  12. Petri M, Thompson E, Abusuwwa R, Huang J, Garrett E. BALES: The Baltimore Lupus Environmental Study (abstract). Arthritis and Rheumatism 2001; 44: S331.
  13. Sanchez-Guerrero J, Karlson EW, Colditz GA, Hunter DJ, Speizer FE, Liang MH. Hair Dye Use and the Risk of Developing Systemic Lupus Erythematosus. Arthritis & Rheumatism 1996; 39(4): 657-662.
  14. Costenbader KH, Kim DJ, Peerzada J, Lockman S, Nobles-Knight D, Petri M, Karlson EW. Cigarette Smoking and the Risk of Systemic Lupus Erythematosus. A Meta-Analysis. Arthritis & Rheumatism 2004; 50(3): 849-857.
  15. Sanchez-Guerro J. Is cigarette smoking a risk factor for systemic lupus erythematosus? Comment on the article by
  16. Costenbader et al. (Letter). Arthritis Rheum 2005; 4: 1340-1341. Costenbader KH, Karlson EW. Cigarette smoking and systemic lupus erythematosus. A smoking gun? Autoimmunity 2005; 3887): 541-547.
  17. Junker P. Systemisk lupus erythematosus (SLE). In: Medicinsk Kompendium Bind I 2004. Redigeret af: Hansen NE, Haunsø S, Schaffalitzky De Muckadell OB. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 16. udgave: 460-471.
  18. Jewell ML, McCauliffe DP. Patients with cutaneous lupus erythematosus who smoke are less responsive to antimalarial treatment. J Am Acad Dermatol 2000; 42(6): 983-7.
  19. Rahman P, Gladman DD, Urowitz MB. Smoking Interferes with Efficacy of Antimalarial Therapy in Cutaneous Lupus. The Journal of Rheumatology 1998; 25(9): 1716-9.
  20. Wozniacka A, McCauliffe DP. Optimal Use of Antimalarials in treating Cutaneous Lupus Erythematosus. Am J Clin Dermatol 2005; 6(1): 1-11.
  21. Callen JP. Management of skin disease in patients with lupus erythematosus. Best Practice & Research Clinical Rheumatology 2002; 16(2): 245-264.

Sidst opdateret 09-11-2011
Gigtforeningen er ...
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Find os på Facebook Find os på Facebook
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen


Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Skriv til brevkassen