Førtidspension

Kommunen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning.

Hvis du ønsker, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan du dog anmode om det. I sådanne tilfælde træffer kommunen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Kommunen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har ansøgt om førtidspension.

Kommunen afgør, at din sag bliver behandlet efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret, eller når det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at din arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

Kommunen afgør, om du kan få førtidspension på baggrund af:

1. En redegørelse for, at din arbejdsevne ikke kan forbedres.
2. En redegørelse for dine ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med dig, og din opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført.
3. Den faglige forklaring på, hvorfor din arbejdsevne anses for varigt nedsat.
4. Den faglige forklaring på, at din arbejdsevne ikke kan bruges til selvforsørgelse uanset dine muligheder for at få støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller
5. Angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, som du med din nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

De gamle regler gælder, hvis din sag om førtidspension er rejst før januar 2003 - eller hvis du er tilkendt førtidspension før dette tidspunkt. De gamle regler gælder også, hvis du har fået tilkendt invaliditetsydelse, og du på et senere tidspunkt skal have rejst en pensionssag.

Under de gamle regler findes der fire forskellige former for førtidspension:

Højeste førtidspension
Bliver tilkendt personer mellem 18 og 59 år, som har tabt deres erhvervsevne. Tabet skal være permanent og skal gælde ethvert job. Årsagerne kan være fysiske eller psykiske.

Mellemste førtidspension
Bliver tilkendt personer mellem 18 og 59 år, som permanent har en nedsat erhvervsevne på mindst 2/3. Årsagerne kan være fysiske eller psykiske. Denne pension kan også tilkendes personer mellem 60 og 64 år, hvis man opfylder betingelser for at få den højeste førtidspension.

Forhøjet almindelig førtidspension
Bliver tilkendt personer mellem 18 og 59 år, som permanent har en nedsat erhvervsevne på mindst 50 procent. Årsagerne kan være fysiske eller psykiske. Der kan også være tale om en kombination af dårligt helbred og sociale årsager. Denne pension kan også tilkendes personer mellem 50 og 59 år af helbredsmæssige og overvejende forsørgelsesmæssige årsager.

Almindelig førtidspension
Bliver tilkendt personer mellem 60 og 64 år, som permanent har en nedsat erhvervsevne på mindst 50 procent. Der kan også være tale om en kombination af dårligt helbred og sociale årsager.

De forskellige former for førtidspension består hver for sig af forskellige beløb og tillæg:

Ekstra tillægsydelse
Der er en ekstra tillægsydelse til forhøjet almindelig og almindelig førtidspension således, at det økonomisk set svarer til mellemste førtidspension.

Grundbeløb
Bliver reguleret på baggrund af din samlede personlige indkomst. Beløbet er skattepligtigt.

Pensionstillæg
Bliver reguleret på baggrund af både din og din ægtefælles/samlevers samlede indkomster. Størrelsen på pensionstillægget afhænger af, om du bor alene eller er samlevende/gift. Beløbet er skattepligtigt.

Invaliditetsbeløb
Bliver ikke reguleret ud fra din indtægt. Beløbet er skattefrit.

Erhvervsudygtighedsbeløb
Bliver ikke reguleret ud fra din indtægt. Beløbet er skattefrit.

Førtidsbeløb
Bliver ikke reguleret ud fra din indtægt. Beløbet er skattefrit.

Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 1. juli 1999, bevarer du dit førtids-, invaliditets- og erhvervsudygtighedsbeløb, indtil du fylder 67 år.

Foruden de faste beløb, som selve førtidspensionen består af, er der i særlige tilfælde mulighed for at søge om forskellige tillæg.

Personlige tillæg
Som førtids- eller folkepensionist kan du få personlige tillæg, hvis dine økonomiske forhold er særligt vanskelige. Der er ingen særlige regler for, hvad du kan søge personligt tillæg til. Det kan være til alt (f.eks. medicin, tandbehandling, briller, kiropraktor, møbler og tøj).

Når kommunen tildeler et personligt tillæg, foretager den en samlet vurdering af dine økonomiske forhold og sammenholder den med størrelsen af og formålet med den udgift, som du søger personligt tillæg til. Hvis du skal have ret til et personligt tillæg, skal der være tale om en nødvendig og rimelig udgift, som du ikke selv har mulighed for at afholde. Begge disse betingelser skal være opfyldt, før du kan få et personligt tillæg.

Som en rettesnor for, om du er berettiget til personlige tillæg, skal du se på din tillægsprocent, som står på bagsiden af din pensionsmeddelelse Tillægsprocenten fremgår af de pensionsmeddelelser, der bliver sendt ud til alle pensionister. Den skal være på 100, før du kan få fuldt personligt tillæg. Et personligt tillæg er ikke skattepligtigt.

Helbredstillæg
Kommunen giver helbredstillæg til pensionister, hvis husstandens likvide formue ikke overstiger 75.500 kr. (januar 2011). Et helbredstillæg indebærer, at den enkelte pensionist får dækket maksimum 85 procent af sine egne udgifter til ydelser, som sygesikringen giver tilskud til (f.eks. medicin, tandlægebehandling og fysioterapi).

Udvidelse af helbredstillægget
1. april 2003 trådte en udvidelse af helbredstillægget i kraft. Med udvidelsen kan man forbedre pensionisternes økonomiske forhold, da de fremover kan få tillæg til de nødvendige udgifter til fodbehandling, tandprotese og briller:

• Fodbehandling: Hvis du har et nødvendigt og vedvarende behov for fodbehandling, kan du modtage et tillæg. Du kan dog ikke få tillæg, hvis du i forvejen får et sygesikringstilskud og helbredstillæg til fodbehandlingen, eller hvis behandlingen dækkes af reglerne om personlig pleje.
  
  
• Tandproteser: Tillægget beregnes på grundlag af prisen på den billigste (men tilstrækkelige) aftagelige protese. 
  
• Briller: Du kan få tilskud til afhjælpning af nær- og langsynethed, dog ikke til almindelige læsebriller. Tillægget beregnes på grundlag af udgiften til en standardbrille (stel og glas).

Du kan få tillægget til de ovennævnte udgifter, hvis du i forvejen opfylder betingelserne for at modtage helbredstillæg efter pensionslovens § 18.

Varmetillæg
Hvis du er folke- eller førtidspensionist, kan du søge om hjælp til varmeudgifterne. Varmetillægget bliver givet ud fra nogle faste regler, der gælder for alle landets kommuner. Du kan få tilskud til alle former for opvarmning - uanset hvilken type bolig, du har.

Man tager ikke hensyn til dine formueforhold, når man skal beslutte, om du kan få et varmetillæg. Det er kun dine indtægter ud over den sociale pension samt varmeudgiftens størrelse, der har betydning for varmetillægget.

Bistandstillæg
Du kan få et bistandstillæg, hvis du har brug for hjælp fra andre til at skaffe dine personlige fornødenheder. Det kan f. eks. være: at komme uden for din bolig, at spise, at gå på toilettet, at klæde dig af og på.

Det er en forudsætning, at hjemmeplejen ikke hjælper dig med disse ting i forvejen. Bistandstillægget skal dække udgifter, der er forbundet med din fornødne personlige bistand.

Plejetillæg
Du kan få et plejetillæg, hvis din helbredstilstand er så dårlig, at du permanent - eller over en længere periode - skal overvåges hele tiden. Tillægget kan også komme på tale, hvis du skal have hjælp fra andre mange gange i døgnet. Det er en forudsætning, at du bor i egen bolig.

Man kan ikke få bistands- og plejetillæg samtidig. Tillæggene er skattefrie og bliver tilkendt uden hensyn til dine indtægter og formueforhold. Hvis du har søgt og fået bistands- eller plejetillæg, inden du overgår til folkepension, kan du beholde disse tillæg.

De nye regler gælder, hvis din sag om førtidspension er rejst efter januar 2003 - eller hvis du er tilkendt førtidspension efter dette tidspunkt.

Essensen af de nye regler for førtidspension er, at det er din arbejdsevne, der danner grundlag for vurderingen. Arbejdsevnen er defineret som: "evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til hel eller delvis forsørgelse".

Nedenfor kan du læse mere om arbejdsevnemetoden - og om ressourceprofilen, der indgår som led i vurdering af din arbejdsevne.

Arbejdsevnemetoden
Der er udviklet en metode, som man bruger til at beskrive, udvikle og vurdere din arbejdsevne. Denne "arbejdsevnemetode" skal sikre, at der bliver arbejdet systematisk og målrettet med din arbejdsevne - og at du inddrages i dette arbejde.

Man tager stilling til, om du på sigt kan forsørge dig selv. Hvis det er tilfældet, kigger man på, hvilke foranstaltninger, der eventuelt skal til, for at det kan lykkes. Du kan forsørge dig selv, hvis du med din arbejdsevne kan opnå en indtægt, der svarer til 37 timers arbejdsindtægt inden for et konkret arbejdsområde. Det kan enten være i form af et job på almindelige vilkår eller som et fleksjob.

Ressourceprofilen
Ressourceprofilen indgår som et led i vurderingen af din arbejdsevne. Den er med til at kortlægge dine ressourcer og muligheder. Ressourcerne kan være mange: lige fra erfaringer fra tidligere arbejde, uddannelse og kurser til fritidsinteresser og særlige talenter.

Ressourceprofilen er et redskab til at beskrive, udvikle og vurdere din arbejdsevne. Målet er at fokusere på dine ressourcer og dine udviklingsmuligheder. Og at se udviklingsorienteret og realistisk på eventuelle barrierer, der kan gøre det svært for dig at udvikle dine ressourcer.

I vurderingen af din arbejdsevne tager sagsbehandleren udgangspunkt i fem områder, der kan fortælle noget om de ressourcer, du har:

1. Faglige og praktiske kompetencer i relation til arbejdsmarkedet.
2. Personlige kompetencer til at kunne indgå i sociale og jobmæssige relationer.
3. Materielle forhold og netværk med relevans for arbejdsmarkedet.
4. Helbredsmæssige forhold i relation til arbejdsmarkedet.
5. Borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv.

Inden for de fem områder ligger der 12 elementer, som kan bruges, når dine ressourcer skal beskrives. De 12 elementer udgør din ressourceprofil.

Arbejdet med ressourceprofilen handler om, at den kommunale sagsbehandler i samarbejde med dig og relevante samarbejdspartnere får skabt et realistisk billede af din arbejdsevne.

Det er sagsbehandlerens opgave at udarbejde en profil over alle dine ressourcer. Det er vigtigt, at du selv bidrager aktivt til at finde dine styrker og muligheder. På den måde bliver det nemmere at give dig den støtte, du har brug for.

Ressourceprofilens 12 elementer

Uddannelse
Uddannelse handler om dine formelle kompetencer, f.eks. dine praktiske og boglige kompetencer, som du har opnået gennem fuldførte og afbrudte skole-, uddannelses og kursusforløb - herunder også fritids- og aftenundervisning.

• Hvilke eksaminer, uddannelser og kurser har du?
• Har du været i gang med uddannelser eller kurser, du ikke har fuldført? Og hvad har årsagen til det i givet fald været?
• Hvordan har forløbene været?

Arbejdsmarkedserfaring
Arbejdsmarkedserfaring handler om de kompetencer, du evt. har opnået i jobsammenhæng, dvs. det du har lært gennem dine ansættelser. Det kan også være kompetencer, du har opnået gennem frivilligt arbejde.

• Hvilke job har du haft, og hvad var dine konkrete opgaver?
• Hvis du har skiftet job eller arbejdsområde, hvad var så årsagen til skiftet?
• Hvilke praktiske opgaver i hjemmet varetager du?

Interesser
Interesser drejer sig om talenter og færdigheder, som du kan have uden for arbejdslivet. Det kan være interesser, du dyrker for dig selv eller sammen med andre, f.eks. frivilligt arbejde i den lokale sportsklub eller i værkstedet, reparation af elektronik, interesse for IT osv., da det evt. kan bruges i relation til fremtidige jobmuligheder.

• Hvad laver du i din fritid? Hjemme og ude?
• Har du tidligere haft andre hobbys eller interesser?
• Er der områder, du har lyst til at engagere dig i fremover?

Omstillingsevne
Omstillingsevne handler om, i hvilket omfang og på hvilke områder du har let eller svært ved at tilegne dig ny viden og kunnen.

• Har du prøvet at skifte job? Hvad syntes du om det?
• Hvordan har du det med at få nye arbejdsopgaver?
• Kan du lide forandringer på arbejdspladsen?
• Kan du lide at have mange opgaver på én gang?
• Kan du lide at have én opgave ad gangen?
• Hvordan har du oplevet forandringer i andre sammenhænge (evt. skolegang)?

Sociale kompetencer
Sociale kompetencer handler om din evne til at begå dig på en arbejdsplads. Evnen til at håndtere eventuelle konflikter og samarbejdsproblemer. Sociale kompetencer handler også om dine erfaringer med normer og uskrevne regler for, hvordan man opfører sig og omgås kollegaer og ledere.

• Hvordan har du oplevet samarbejdet på din/dine arbejdspladser? Hvordan ser du din rolle i det?
• Trives du bedst med at arbejde for dig selv, eller er du "holdspiller"?
• Hvordan synes du, du opnår det bedste samarbejde med kollegaer og ledelse?

Indlæringsevne
Indlæringsevne handler om, i hvilket omfang og på hvilke områder du har let og svært ved at tilegne dig ny viden og kunnen.

• Har du været vant til at sætte dig ind i ny viden og nye opgaver/arbejdsgange? Hvordan gør du det, og hvordan er det for dig?
• Er der områder, hvor du har særlig let eller særlig svært ved at lære nyt?
• Har du lyst til at tage mere uddannelse eller flere kurser? I givet fald inden for hvilke områder?

Arbejdsrelevante ønsker
Arbejdsrelevante ønsker handler om dine ønsker i forhold til fremtidig beskæftigelse og uddannelse. Elementet indgår i ressourceprofilen, fordi det giver mulighed for at tage udgangspunkt i dine egne forestillinger og ønsker i relation til arbejdsmarkedet.

• Hvad er dit ønskejob?
• Hvad er det ved ønskejobbet, der tiltaler dig?
• Hvilke muligheder og barrierer ser du i forhold til dit ønskejob?
• Har du tidligere haft arbejde, du var særlig glad for?

Præstationsforventninger
Præstationsforventninger handler om, i hvilket omfang du har positive eller negative forventninger til egne præstationer på arbejdsmarkedet og præstationer i øvrigt.

• Hvordan vurderer du dig selv i forhold til arbejdsmarkedet? På kort sigt og på lang sigt?
• Kan du arbejde på fuld tid på almindelige vilkår? Hvis ikke hvad er grunden til det?
• Hvad skal der til, hvis du skal arbejde fuld tid eller flere timer, end du gør i dag (eks. praktisk aflastning mv.)?
• Hvordan regner du med at kunne arbejde fremover?
• Er dit præstationsniveau svingende?
• Beskriv din hverdag - herunder eks. hvor lang tid tager det for dig at komme i gang om morgenen?

Arbejdsidentitet
Arbejdsidentitet handler om, i hvilken grad du identificerer dig med at have et arbejde. Din opdragelse, netværk, uddannelse og arbejdsmarkedserfaring har betydning for, hvordan du ser dig selv som selvforsørgende og kompetent i forhold til arbejdsmarkedet.

• Hvad betyder det for dig at have et arbejde?
• Kunne du tænke dig en tilværelse uden arbejde?

Bolig og økonomi
Bolig og økonomi handler om din boligsituation og økonomiske forhold. Herunder om du har en stabil boligsituation, og hvordan den økonomiske situation vil blive påvirket ved en tilknytning til arbejdsmarkedet.

• Beskriv din bolig og hvor mange I er.
• Er du tilfreds med din bolig? Er der forhold, du gerne vil have ændret?
• Hvordan vurderer du din økonomiske situation på kort og på lang sigt?
• Har du særlige behov i relation til bolig - eks. hensyn til transportmuligheder?
• Er der sket afgørende ændringer med din bolig og/eller økonomi?

Sociale netværk
Elementet beskriver, om der er aktuelle begivenheder, som har betydning for din arbejdsevne, og om du i dit netværk (blandt f.eks. venner, familie og bekendte) har støtte til at være på arbejdsmarkedet.

• Beskriv din familiesituation. Har du ægtefælle/samlever, børn?
• Er du meget sammen med familie, venner og naboer?
• Er der personer i dit netværk, du i særlig grad kan regne med støtte fra f.eks. ved sygdom?
• Er der forhold i dit netværk, du ønsker skulle være anderledes?
• Hænger arbejdsliv og familieliv sammen? Hvis ikke - hvad skal der til, for at det bliver bedre?
• Hvilke tanker gør din evt. ægtefælle/samlever sig i forhold til din arbejdssituation?

Helbred
Helbredsforhold handler om dine fysiske og/eller psykiske styrker. Og om oplevelsen af eget helbred. Formålet med at arbejde med elementet er at undersøge, om evt. barrierer kan afhjælpes, herunder om der er muligheder for behandling.

• Beskriv hvordan du opfatter dit helbred - både fysisk og psykisk?
• Har du både gode og dårlige perioder - og i givet fald hvad er forskellen?
• Har du helbredsproblemer, der skal tages hensyn til, når du er på arbejde?

Læs mere om arbejdsevne-metoden og ressourceprofilen i denne folder (pdf) 

Den nye førtidspension består alene af én ydelse, og den er fuld skattepligtig.
For enlige svarer ydelsen til højeste dagpengesats 204.900 kr. årligt (januar 2012). For gifte og samlevende er ydelsen nedsat til 85 procent af højeste dagpengesats 174.168 kr. årligt (januar 2012). Derudover sker der en indtægtsregulering.

Hvis du på grund af din varige funktionsnedsættelse har merudgifter, der årligt er større end bagatelgrænsen på 6000 kr. (januar 2012), kan du søge om dækning af merudgifter i henhold til lov om social service § 100, der er skattefri og uafhængig af din indkomst.

Lovgrundlag
Lov om social pension, § 16