Cykling
![]() |
En tur på cyklen tæller med i den anbefalede daglige mængde motion, og du kan kombinere det med de daglige indkøb, et besøg på biblioteket eller turen til og fra arbejde, skole eller børneinstitution. Det kan også være en dejlig oplevelse at følges med andre ud i naturen og opleve den på tæt hold fra en cykel.
Når du har gener i ryg, led og muskler
Når du cykler belaster din kropsvægt ikke dine led og muskler i benene så meget som, når du f.eks. løber. Du kan selv justere, hvor hårdt og hvor længe du har lyst til at motionere. Det er derfor en velegnet motionsform for dig, der har besvær med dine hofter, knæ og fødder.
Det er en god idé at drøfte din motionsform med din læge eller fysioterapeut, hvis du er i længerevarende behandling i forbindelse med en bindevævssygdom, har været igennem en operation, eller hvis du er i en fysisk tilstand, hvor du er i tvivl om, hvad du må udøve.
Tilpas cyklen til dig selv
Det er vigtigt, at du sidder godt, når du cykler. Hvilken type cykel og hvilken siddestilling, du foretrækker, afhænger i høj grad af, hvor meget du ønsker at cykle, og hvorvidt du har problemer med dine led og muskler.
Du kan her læse mere om cykeltype, siddestilling og udstyr, som tager højde for nogle af de gener, som mennesker med gigt kan have. Du kan dog også benytte de nævnte råd, hvis du foretrækker en anden type cykel.
Gode tips til siddestillingen
For at sikre en god siddestilling skal størrelsen på cyklens stel være korrekt, og cyklen bør indstilles præcist til dig. Ellers bliver dine håndled, skuldre, nakke, lænd, hofter og knæ belastet unødigt.
Sid opret på cyklen og læg din vægt på ballerne. Det mindsker belastningen på dine hænder, skuldre og nakke. Du kan sidde opret ved at have:
- Et styr, hvor håndtagene drejer ind mod kroppen og der kan justeres, så afstanden mellem krop og styr mindskes.
- En saddel, som kan indstilles i højden og frem og tilbage.
- Sørg for at holde cyklen i god stand. Kæden skal være smurt, dækkene pumpet og gearet skal fungere.
Gode råd
![]() | Få en god saddel f.eks. en saddel med bredde og god polstring af gel, kraftig skum eller fjedre. Du kan også få en fjedrende saddelpind. Når du vælger saddel, så vurdér, hvor lange ture du cykler, og hvordan komforten så skal være. |
![]() | Vælg ergonomiske håndgreb eller få monteret blødere skumhåndtag, som gør det mere behageligt at holde på styret. Et styr, hvor du har mulighed for at skifte håndstilling, kan også være en fordel. Hav et gearskifte, der er let at betjene. Og har du problemer med hænderne, er både hånd- og fodbremse en god idé. |
![]() | Vælg en cykel med lav indstigningshøjde, hvis du har problemer i knæ og hofter. Ellers kan det være svært at komme på og af cyklen. Du kan også vippe cyklen lidt, når du skal op på den. |
![]() | Hav let bøjet ben, når du sidder på sadlen og pedalen er i bund. Du skal kunne træde pedalerne rundt uden at vrikke fra side til side på sadlen. |
Læs mere om indstilling af cykler (pdf)
- Varm op de første 10 minutter - så kan du præstere mere og mindske risikoen for at få skader. Når du dyrker motionscykling, kan du varme op ved at starte langsomt på din tur.
- Hvis du ikke er vant til at cykle, vil du i starten blive øm og kan evt. få lidt øgede smerter i leddene. Smerterne skal være forsvundet ca. 2 timer efter, at du har cyklet - ellers har du overbelastet dit led og bør cykle lidt kortere tid og evt. i lettere gear.
- Start med at cykle regelmæssigt og i de lave gear. Det er bedre end at træne hårdt, få ondt og bagefter vente i længere tid, før du træner igen. Ved at køre i lettere gearing overbelaster du ikke så let dine muskler og led.
- Vær tålmodig - det tager tid at komme i god form. Brug de første måneder til gradvist at cykle hyppigere og/eller længere, så du undgår overbelastningsskader. Bagefter kan du begynde at øge intensiteten og cykle hurtigere og dermed få en bedre kondition.
- Hav en jakke på, der går ned over lænden, når du cykler. Ellers kan du få pludselige hold i lænden, fordi tøjet skiller og du bliver kold på ryggen.
- Stræk ud, når du har cyklet - det sikrer en god smidighed, som du ikke opnår ved at cykle.
![]() | Bryst Løft den ene arm lidt over skulderhøjde og støt den med håndfladen på f.eks. en lygtepæl eller husmur. Drej kroppen i modsat regning og mærk strækket på forsiden af brystet. Skift side efter ca. 30 sekunder. |
![]() | Baglår Læg benet op på en høj kant, bænk eller lignende. Hold knæet strakt. Læn dig forover med lige ryg, og mærk strækket bag på af låret på det løftede ben. Skift ben efter ca. 30 sekunder. |
![]() | Læg Stå med det ene ben foran det andet med tæerne pegende fremad. Støt dig til en lygtepæl eller lignende. Læn dig frem ved at bøje i det forreste ben og hold knæet på bageste ben strakt. Mærk strækket på bageste ben på bagsiden af underbenet ned mod hælen. Skift ben efter ca. 30 sekunder. |
![]() | Lår Stå med den ene fod på en bænk eller lignende. Hvil hænderne på det bøjede bens knæ. Skyd hoften så langt frem og ned som muligt uden at ændre benstillingen. Mærk strækket i lysken og på forsiden af låret. Skift ben efter ca. 30 sekunder. |















