Print
Forstør teksten Læs teksten op

Sommersuppe med græskarkerneboller

Sommersuppe med græskarkerneboller
Portionen på billedet indeholder:
Energi: 1200 Kj
Protein: 10 g
Kalk: 110 mg 
Kostfibre: 5 g 
  
4 personer

Sommersuppe

Ingredienser:
1,5 l hønsebouillon
300 g kartofler i tern
50 g radiser i tern
150 g gulerødder i tern
100 g spinat, groft hakket (dybfrost)
100 g grønne ærter
1,5 dl letmælk
Salt og peber
Meljævning af 1/2 dl hvedemel + 1 dl vand

Fremgangsmåde: 
  1. Grøntsagerne - undtagen ærterne - koges næsten møre i bouillon. 
  2. Suppen jævnes med meljævningen og koger 3 - 4 minutter. 
  3. Ærter og letmælk tilsættes og suppen varmes igennem.
  4. Suppen smages til med salt og peber og serveres varm.
Græskarkerneboller

Ingredienser:
3,5 dl vand
1,5 dl kærnemælk
30 g gær
1 tsk. honning
1 tsk. salt
100 g revet gulerod
75 g havregryn
75 g groft rugmel
50 g græskarkerner
Ca. 550 g hvedemel

Evt. græskarkerner til pynt

Fremgangsmåde: 
  1. Vand, kærnemælk og gær røres sammen til gæren er opløst. 
  2. De øvrige ingredienser tilsættes - hvedemelet tilsættes lidt efter lidt - og dejen æltes grundigt igennem.
  3. Dejen hæver ca. 1 time til dobbelt størrelse.
  4. Dejen formes til 16 boller, som pensles med vand/mælk, drysses med græskarkerner og efterhæver på bagepladen 20 - 30 minutter. 
  5. Bages i ovnen ca. 15 minutter ved 200 grader.




Opskriften har været bragt i Gigtforeningens medlemsblad LedSager og er udviklet af Lotte Birk Thomsen, der er klinisk diætist på Kong Chr. X’s Gigthospital. Foto: Kurt Lauritsen

Se flere opskrifter


Andre interessante sider

Sidst opdateret 12-05-2012
Gigtforeningen er ...
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Find os på Facebook Find os på Facebook
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen


Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Skriv til brevkassen