Print
Forstør teksten Læs teksten op

Citronpaneret hellefisk med porrecreme, bagt tomat, broccoli og kartofler


Citronpaneret hellefisk med porrecreme, bagt tomat, broccoli og kartofler
Portionen på billedet indeholder:
Energi: 2100 Kj
Protein: 27 g
N-3 fedtsyrer: 3,6 g
Kalk: 150 mg
D-vitamin: 15 µg
Kostfibre: 11 g

4 personer

Citronpaneret hellefisk

Ingredienser:
600 g hellefisk i portionsstykker
3/4 dl rasp
revet skal af 1 citron
salt og peber

Fremgangsmåde: 
  1. Rasp blandes med citronskal, salt og peber. 
  2. Hellefisk-stykkerne vendes heri.
  3. Lægges i et ovnfast fad og bages i ovnen i ca. 20 minutter ved 200 grader.
Porrecreme

Ingredienser:
1 stor porre i ringe (200 g)
1 dl vand 
1/2 terning grøntsagsbouillon
1 dl letmælk
1 spsk. hvedemel til jævning 
1/2 dl vand til jævning
salt og peber

Fremgangsmåde: 
  1. Porrer koges i vand tilsat bouillon til de er møre, ca. 5 minutter.
  2. Letmælk tilsættes og varmes op. 
  3. Hvedemel og vand rystes til en jævning, som røres i porrecremen. Koges op.
  4. Porrecremen smages til med salt og peber.
Bagte tomater

Ingredienser:
2 store tomater
2 tsk. pesto med basilikum
4 tern fetaost eller salattern

Fremgangsmåde: 
  1. Tomaterne halveres og lægges med skærefladen op i et smurt ovnfast fad.
  2. Pesto og smuldret feta/salattern fordeles på tomaterne.
  3. Tomaterne bages i ovnen i 20 minutter ved 200 grader.
Tilbehør
Kartofler og dampet broccoli. Pyntes med salatblad, citron- og agurkeskiver.




Opskriften har været bragt i Gigtforeningens medlemsblad LedSager og er udviklet af Lotte Birk Thomsen, der er klinisk diætist på Kong Chr. X’s Gigthospital. Foto: Kurt Lauritsen

Se flere opskrifter


Andre interessante sider

Sidst opdateret 12-05-2012
Gigtforeningen er ...
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Find os på Facebook Find os på Facebook
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen


Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Skriv til brevkassen