Print
Forstør teksten Læs teksten op

Film - gode råd om havearbejde

Hold i nakke og/eller ryg eller overbelastning af skuldre er typiske følgeskader af havearbejdet. Du kan selv gøre meget for at forebygge skader som følge af havearbejde, hvis du forbereder kroppen til havearbejdet, særligt ved at styrke ryg og skuldre, og ikke mindst ved at skåne ryg og skuldre under selve havearbejdet.

I filmene nedenfor får du masser af gode råd og øvelser, så du undgår skader efter arbejdet i haven.  

Gode råd om at klippe hæk
På filmen klipper en mand hæk med en smart hækkesaks, der kan skydes ud, så armene ikke skal hæves så langt op. Instruktøren giver ham gode råd om, hvordan han kan forebygge ømhed og smerter i led, ryg og muskler ved at variere sine arbejdsstillinger.

Gode råd om at luge
På filmen er en kvinde ved at luge i sit bed. Hun er øm over lænden, fordi hun står foroverbøjet og arbejder. Instruktøren giver hende gode råd om, hvordan hun kan forebygge ømhed i lænden ved at lave strækøvelser, variere sine arbejdsstillinger samt bruge en tyk pude til knæene eller en skammel til at sidde på.

På filmen kommer en mand kørende med en trillebør fyldt op med grus. Instruktøren viser, hvordan han kan beskytte sin ryg, når han skal løfte og køre med trillebøren, og når han skal skovle grus.

På filmen viser en kvinde, hvordan hun på forskellige måder bruger en stol til at beskytte led, ryg og muskler under havearbejdet.

På filmen visen en instruktør forskellige udstrækningsøvelser, som du kan udføre, når du har arbejdet i en foroverbøjet stilling. Du får også råd om, hvordan du kan forebygge ondt i ryggen ved at variere dine arbejdsstillinger, fx lægge knæene på en pude eller sidde på en skammel.

Instruktøren fortæller om, hvor vigtigt det er at holde pauser under havearbejdet, fx når du klipper hæk. Du kan blandt andet løsne musklerne op i pauserne, eller skifte mellem forskellige haveprojekter, så du ikke bruger de samme led og muskler hele tiden.

Instruktøren husker dig på, at det handler om at bruge benene mest muligt og ryggen mindst muligt, når du arbejder i haven.

Sidst opdateret 03-12-2011
Gigtforeningen er ...
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Find os på Facebook Find os på Facebook
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen


Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Skriv til brevkassen