Medicintilskud
Udgifter til medicin er ofte en stor økonomisk belastning. Derfor er det vigtigt, at du kender de støttemuligheder, du har.
Når du køber medicin på recept, betaler den offentlige sygesikring ofte en del af udgiften.
Som forbruger får du i dag automatisk tilskud (generelt tilskud) til medicin, når du har købt medicin, der er berettiget til tilskud, for mere end 890 kr. om året (2012). Tilskuddet bliver større, jo flere medicinudgifter du har. Tilskuddets størrelse er altså afhængigt af dit årsforbrug af receptpligtig medicin.

Lægen og apoteket skal sammenligne prisen på de lægemidler, der har samme virkning og indikation. Derefter skal de beregne et gennemsnit af prisen på de to billigste lægemidler. Dette gennemsnit kalder man for "referenceprisen".
Når man udregner medicintilskuddet, gør man det på grundlag af referenceprisen - og ikke den konkrete udgift (hvis den er større end referenceprisen). Det betyder, at hvis du forlanger et dyrt lægemiddel, så beregner man medicintilskuddet efter den referencepris, som et billigere lægemiddel er med til at fastsætte.
Jo større udgifter, du har til tilskudsberettiget medicin, jo mere får du i tilskud inden for en periode på ét år (tilskudsperioden). Derudover afhænger tilskuddets størrelse også af, om du er under eller over 18 år ved starten af din tilskudsperiode.
Tilskudsperioden på et år starter første gang, du køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode er udløbet.
I skemaet nedenfor kan du se sammenhængen mellem tilskuddets størrelse og din samlede årlige udgift til tilskudsberettiget medicin - før tilskuddet er trukket fra.

| Årlig udgift pr. person til tilskudsberettigede lægemidler - før tilskuddet er trukket fra | Tilskud til personer over 18 år | Tilskud til personer under 18 år |
| 0-890 kr. | 0% | 50% |
| 890-1.450 kr. | 50% | 50% |
| 1.450-3.130 kr. | 75% | 75% |
| Over 3.130 kr. | 85% | 85% |
I særlige tilfælde kan du få tilskud til et lægemiddel, der ikke udløser et generelt tilskud efter sygesikringsloven. For at få et enkelttilskud skal din læge sende en ansøgning til Lægemiddelstyrelsen, hvor han/hun begrunder, hvorfor du bør blive behandlet med det pågældende lægemiddel - og dermed modtage tilskud fra sygesikringen.
Hvis Lægemiddelstyrelsen imødekommer ansøgningen, modtager du en enkelttilskudsbevilling, som er gyldig i resten af dit liv. Bevillingen falder dog bort, hvis lægemidlet en dag udløser et generelt tilskud. Tilskuddets størrelse følger de almindelige tilskudsregler.

Hvis du har en vedvarende eller kronisk sygdom - og hvis det ser ud til, at din egenbetaling overstiger 3.655 kr. om året (januar 2012) - kan din læge søge Lægemiddelstyrelsen om et kronikertilskud. Kronikertilskuddet medfører, at du får dækket den del af din egenbetaling, der overstiger 3.655 kr. (januar 2012) med 100 procent.
Gyldigheden af en kronikerbevilling vil normalt være fem år, men den kan også være kortere eller længere. En kronikerbevilling omfatter alle de tilskudsberettigede lægemidler, som du køber på recept. Kronikertilskuddet er således ikke begrænset af de lægemidler, som du får på grund af din kroniske sygdom.

Alle landets apoteker er tilsluttet et elektronisk beregningssystem, så man kan beregne medicintilskuddet på ensartet måde, uanset hvor man køber sin medicin. Dette system hedder CTR - Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister.
I CTR står der, hvor stort et beløb du samlet har brugt på tilskudsberettigede lægemidler inden for en periode på ét år. Det er størrelsen på dette beløb, der bestemmer, hvilken procentsats apoteket bruger, når det skal beregne dit medicintilskud.
I CTR står der også, hvornår du købte dit første tilskudsberettigede lægemiddel. Denne dato er dermed starten på din individuelle tilskudsperiode, der altså varer et år. Ud fra startdatoen beregner CTR slutdatoen for din tilskudsperiode.

Ud over tilskud via Sygesikringsloven, har du også mulighed for at få hjælp fra kommunen i særlige tilfælde:
- Du er pensionist, og dine økonomiske forhold er særlig vanskelige (du har medicinkort). Man vil i givet fald lave en konkret vurdering af dine samlede økonomiske forhold herunder nødvendigheden af udgiften til det pågældende lægemiddel. Lovgrundlag: Pensionsloven § 14.
- Du er pensionist uden betydelige indkomster og formue. Du kan da komme i betragtning til et helbredstillæg. Kommunerne bruger nogle meget forskellige vejledende retningslinjer, når de skal vurdere dit økonomiske behov, og derfor har man foreslået en vejledende formuegrænse på 77.700 kr. pr. husstand (tal fra 2012). Med et helbredstillæg får du som et minimum dækket 85 procent af dine udgifter til medicin, tandlæge etc. Helbredstillægget afhænger af din personlige tillægsprocent, som står på bagsiden af din pensionsmeddelelse. Lovgrundlag: Pensionslovens § 14 a.
- Du er økonomisk trængt (og ikke pensionist). I så fald kan du få hjælp til dine udgifter til lægemidler, hvis du ikke selv er i stand til at betale. Man foretager en konkret vurdering - både af dine indtægtsforhold og af det pågældende lægemiddel. Lovgrundlag: Aktivloven § 82.
- Din fysiske og psykiske funktionsevne er varigt nedsat. I så fald kan du få tilskud til de nødvendige merudgifter, som er en følge af din nedsatte funktionsevne. Tilskuddet afhænger ikke af dine indtægtsforhold. Du kan dog ikke komme ind under denne ordning, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler. Det kan kun lade sig gøre, hvis du har en personlig hjælperordning efter servicelovens § 96. Lovgrundlag: Serviceloven § 100.
Sidst opdateret 11-01-2012