Center for Sundhed og Træning i Skælskør
Når du vælger et ophold på Center for Sundhed og Træning i Skælskør, vælger du at give din krop de bedst mulige forudsætninger for at få det godt.
Her er fred og ro, og du møder et personale, der med service og godt humør skaber en helt speciel atmosfære omkring dit ophold.
Vi modtager patienter og klienter med led-, ryg- og muskellidelser, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske, mentale eller sociale funktionsevne. Uanset hvilken form for behandling, du har behov for, tager vi udgangspunkt i din situation både fysisk, praktisk, mentalt og socialt.
Vi tilbyder ophold med og uden overnatning.
Vi glæder os til at se dig, og vi er sikre på, at et ophold på Center for Sundhed og Træning i Skælskør vil give dig målbare resultater for både krop og sjæl.
Skønne omgivelser
Center for Sundhed og Træning i Skælskør ligger i grønne og naturskønne omgivelser tæt på skov og strand. Der er med andre ord rige muligheder for naturoplevelser. F.eks. ligger Kobæk Strand med sin brede, hvide sandstrand kun 2,5 km fra centret.
I centrets park er der et stisystem, hvor du kan løbe ture eller gå stavgang. En spadseretur på kun 1,5 km langs det smukke Skælskør Nor bringer dig ind til Skælskør by med gamle bindingsværkshuse og en charmerende havn i centrum.
Film fra centret i Skælskør
Gæster og medarbejdere giver et kig ind i hverdagen på Center for Sundhed og Træning og centrets mange tilbud.
En del af det frie sygehusvalg
Center for Sundhed og Træning er omfattet af det frie sygehusvalg.
Læs mere om frit sygehusvalg
Læs brochuren Behandling i bevægelse om Center for Sundhed og Træning (pdf)
Ledige stillinger på Center for Sundhed og Træning
Kontakt os
Sidst opdateret 17-01-2012




