Print
Forstør teksten Læs teksten op

Centrets faciliteter - Middelfart

Center for Sundhed og Træning i Middelfart
Når du vælger et ophold på Center for Sundhed og Træning i Middelfart, får du - udover træning og behandling af højeste kvalitet - fordel af centrets mange faciliteter.

Læs mere om faciliteterne nedenfor.

På Center for Sundhed og Træning har vi forskellige træningslokaler, f.eks. varmtvandsbassin, træningscenter, fysioterapeutisk behandlingsrum, træningskøkken, håndtræningslokale og en fantastisk dejlig have/park.


Værelse - Center for Sundhed og Træning i Middelfart

Du bor i en ældre, hyggelig herskabsvilla i Middelfart!

Du får eneværelse med:

  • Automatisk elevationsseng  
  • Trådløs internetadgang 
  • Værdiboks 
  • Toilet og bad tæt på værelset

Der er i alt 25 hyggelige enkeltværelser og et enkelt dobbeltværelse.

Der er også fælles spisestue og dagligstuer, hvor du kan bruge fritiden til samvær og afslapning i et privat og hjemligt miljø.



Vores køkken har elite-smiley
Morgenmad
Morgenmaden består af hjemmebagt lunt brød, rugbrød, mælkeprodukter, ost, marmelade, pålægsfad med grønt og selvfølgelig et fad med frugt derudover er der mysli, cornflakes, havregryn med mere.

Frokost
Frokosten består af en varm ret, f.eks. bøf med løg, glaseret hamburgerryg eller eksotisk kylling. Desuden en let ret, f.eks. suppe, tærte eller frugtgrød. Dertil stor salatbar.

Eftermiddagskaffe
Til eftermiddagskaffe vil der f.eks. være knækbrød, friskbagte boller, friskbagt brød eller en hjemmelavet kage.

Aftensmad
Til aftensmaden har vi en buffet, som eksempelvis kan bestå af en lun ret, to slags fisk, æg, to slags pålæg, lun leverpostej og salatbar.

Aftenkaffe
Til aftenkaffen er der som regel ost/pålæg og brød.

Målet er, at patienterne får tilbudt måltider seks gange om dagen.
Vi bruger friske fødevarer af højt kvalitet og tager hensyn til sæsonvarer.
Der bliver serveret mellemmåltider, som består af frugt, brød eller kage.
Der bliver serveret fedtfattig/hjertevenlig kost (max 30 % fedt).

Vi tilgodeser individuelle kostvaner hos den enkelte (diæt, religion, vegetarkost m.m.).

Centret har en desuden følgende faciliteter, som du kan benytte under dit ophold:
  • Møntvask
  • Tv-stuer
  • Tekøkken

Rygepolitik
Det er kun tilladt at ryge udendørs.

Alkoholpolitik

  • Af hensyn til træningen bør du ikke nyde alkohol efter kl. 23.00.
  • Ud fra sundhedsmæssige aspekter anbefaler vi, at du højest indtager 2 genstande om dagen.
  • Kan du ikke følge den daglige træning, eller er du til gene for dine medpatienter pga. alkoholindtagelse, kan vi være nødsagede til at udskrive dig.

Enkelte husregler

  • Hvis du ikke deltager i hovedmåltiderne, så husk at melde fra til personalet.
  • Behandl andre, som du selv vil behandles.
  • Af hensyn til dine medpatienter forventer vi, at der er ro efter kl. 23.00

Sidst opdateret 29-11-2011
Gigtforeningen er ...
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Find os på Facebook Find os på Facebook
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen
Kontakt Center for Sundhed og Træning

Middelfart, tlf. 63 40 16 40
Mail til Middelfart

Skælskør, tlf. 58 19 42 53
Mail til Skælskør

Aarhus, tlf. 87 36 19 66
Mail til Aarhus