Print
Forstør teksten Læs teksten op

Centrets tilbud - Aarhus

Træning - maskiner
Tilpasset lige til dig
Ikke to mennesker er ens, og derfor bliver alle vores behandlingstilbud skræddersyet til netop dine fysiske og psykiske behov og ressourcer.

Vi lægger stor vægt på aktivitet og din aktive deltagelse under opholdet. Det gør vi fordi, videnskabelige undersøgelser viser, at træning har god effekt for mennesker med sygdomme i ryg- led- og muskler, der vil højne eller bevare deres funktionsniveau. Derfor undgår vi alle passive behandlinger som ex. massage.

Her er et udpluk af vores nuværende behandlingstilbud:

Vi tilbyder intensive og målrettede genoptræningsophold til alle med led-, ryg- eller muskelsygdomme.
Læs mere om genoptræning (pdf)

Vores rehabiliteringstilbud henvender sig til dig med en kronisk sygdom i led, ryg eller muskler.
Læs mere om tværfaglig rehabilitering (pdf)

Et tilbud til danske arbejdspladser med henblik på forebyggelse af led-, ryg eller muskelsygdomme.
Læs mere om kroppen på arbejde (pdf)

Du kan efter aftale få din egen personlige træner, der målrettet arbejder med dine ønsker. Indhold, tidspunkt og pris aftales individuelt.

Kontakt os for din tilmelding eller yderligere information:
Tlf. 87 36 19 66 hverdage kl. 8-16.
E-mail: aarhus@gigtforeningen.dk


Træning - elastik
- uden ventetid!

Center for Sundhed og Træning er en del af det frie sygehusvalg, men der er måneders ventetid på disse ophold. Vi tilbyder derfor privat- og forsikringsbetalte genoptræningsophold uden ventetid - et tilbud mange benytter sig af, når de har problemer med led, ryg og muskler og hurtigt vil i gang med genoptræningen.

Under hele opholdet er du tilknyttet personale fra et erfarent team af specialister, der består af en speciallæge i reumatologi, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejefagligt personale. Alle i teamet kan efter opholdets sammensætning bidrage til den helhedsorienterede behandling, som er grundlaget for centrets bredt anerkendte resultater.


Hvis du ønsker at komme til centeret direkte fra hospitalet, efter at have gennemgået en operation i hofte, ryg eller knæ forudsætter opholdet hos os, at den opererende læge har givet grønt lys for træning.

Center for Sundhed og Træning har ansat en overlæge med speciale i reumatologi, i samarbejde med Reumatologisk afdeling, Aarhus Sygehus, Aarhus Universitetshospital.
Lægen er på centeret tre dage om ugen.

Vi har ugentlige fysioterapeutiske træningshold, for dem der bor i Aarhus og omegn.

Med fysioterapeutisk holdtræning får du chancen for at fastholde dine gode vaner og den opnåede fysiske funktion sammen med Center for Sundhed og Trænings dygtige fysioterapeuter.
Du bliver klædt på til at fortsætte den regelmæssige træning. Med konkrete anvisninger på sjove, udfordrende og varierende øvelser bliver du fastholdt i din motivation.

Med vores mangeårige professionelle ekspertise, din personlige erfaring samt en aktiv deltagelse, får vi en stærk kombination, der muliggør, at du kan nå dine mål.

Under kyndig fysioterapeutisk vejledning og instruktion trænes der i vores professionelle faciliteter, og du kan vælge mellem følgende træningshold:

Cirkeltræning i træningsmaskiner
Max. 12 personer på holdet
Hold 1: Mandage kl. 14.45-15.45
Hold 3: Onsdage kl. 08.00-09.00
Pris for 6 på hinanden følgende træningsuger kr. 595,- Derefter kr. 95,- pr gang.

Boldhold
Max. 8 personer på holdet
Hold 2: Tirsdage kl. 11.00-12.00
Pris for 6 på hinanden følgende træningsuger kr. 750,- Derefter kr. 120,- pr gang.

Superviseret fysioterapi, i eget træningsprogram
Max. 8 personer på holdet
Hold 4: Torsdage kl. 14.45-15.45

Pris for 6 på hinanden følgende træningsuger kr. 750,- Derefter kr. 120,- pr gang.

Går du i gang senere end 8 uger efter en indlæggelse, er det nødvendigt at starte med en individuel fysioterapeutisk konsultation på 45 min. pris 390,-
For personer der ikke tidligere har været behandlet på CST, eller hvor der er gået mere end et år siden udskrivelsen, forudsættes to konsultationer.

Kontakt os for din tilmelding eller yderligere information
Tlf. 87 36 19 66 hverdage kl. 8-16.
E-mail: aarhus@gigtforeningen.dk

Center for Sundhed og Træning har et hold af veluddannede og professionelle fysioterapeuter der vejleder, underviser og behandler individuelt og på hold, både i vand og på land.

Ergoterapeuterne underviser, vejleder dig i de daglige aktiviteter, som du oplever som problematiske. I samarbejde afprøver i funktionerne i praksis, så du er sikker på de nye vaner når du kommer hjem.

Sygeplejegruppen er sammensat af sygeplejersker, sundheds- og socialassistenter, sundheds- og socialhjælpere, sygehjælper og plejehjemsassistent der sammen sørger for døgnbemanding af centeret.
Sygeplejen underviser, vejleder og har samtaler samt sørger for medicin og alternativ smertelindring ved afspænding, varme og kuldepakninger.

Det er en forudsætning for lægehenviste ophold på Center for Sundhed og Træning at du er selvhjulpen. Der kan ved privat- og forsikringsaftalte ophold laves særskilte aftaler om det sundhedsfaglige personales hjælp til personlig pleje, eller sygeplejefaglige opgaver.

Sidst opdateret 11-03-2012
Gigtforeningen er ...
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem forebyggelse, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Find os på Facebook Find os på Facebook
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen
Kontakt Center for Sundhed og Træning

Middelfart, tlf. 63 40 16 40
Mail til Middelfart

Skælskør, tlf. 58 19 42 53
Mail til Skælskør

Aarhus, tlf. 87 36 19 66
Mail til Aarhus