Centrets faciliteter - Aarhus
![]() |
Når du vælger et ophold på Center for Sundhed og Træning i Aarhus, får du - udover træning og behandling af højeste kvalitet, fordel af centrets mange faciliteter. Huset emmer af historie, og har mere end 60 års erfaring i at behandle reumatologiske patienter.
Center for Sundhed og Træning i Aarhus har særdeles gode behandlings- og træningsfaciliteter i et stort og lyst fitnesslokale der blev nyistandsat i 2008. Der er diverse konditions- og kredsløbstrænende udstyr til din rådighed og HUR træningsmaskiner, der betjenes hydraulisk uden brug af vægte og lodder.
Et ophold på centret omfatter altid aktiv træning efter individuelt, fysioterapeutisk udarbejdet, program med individuelle øvelser, holdtræning og undervisning. Der er fri adgang til træningsfaciliteterne - og det forventes af alle, ud over det skemalagte program, at selvtræne minimum to gange dagligt efter et individuelt tilrettelagt program.

Ergoterapien, der er et smukt rum med lysindfald fra tre verdenshjørner, er indrettet med et velassorteret udvalg af gode stole, træningskøkken, pc arbejdsplads m.m. til afprøvning - så du bliver klædt bedst muligt på til livet fremover.
![]() |
Der er smagfulde og hyggelige fælles tv- og opholdsrum, hvor du kan slappe af og nyde socialt samvær med vores andre gæster. Der er gratis, trådløst internet.
Vores store konferencerum bruges til undervisning i blandt andet sygdomsforståelse, smertemestring og søvn.
![]() |
Vi tilgodeser individuelle kostvaner på baggrund af allergi, diæt, religion, vegetarkost el.lign. efter aftale.
Vi serverer alle dagens seks måltider fra buffet med hjemmebagt brød og salatbar til frokost og aften. Maden indtages i vores hyggelige spisestue.

Vi har lukket i weekenden, fra fredag kl. 14.00 til søndag kl. 19.30.
Du skal selv sørge for transport herud og hjem, også i forbindelse med weekenden.
Dine pårørende er altid velkomne på besøg, samt til at deltage i indledende undersøgelser eller individuelle behandlinger.
Center for Sundhed og Træning i Aarhus er røgfrit indendørs, men rygning er tilladt på et anvist, afgrænset område udenfor.
Det er ikke tilladt at medbringe spiritus, øl og vin til centret, men kan købes i begrænset mængde på stedet.

Sidst opdateret 26-10-2011