Print
Forstør teksten Læs teksten op

Kong Christian X's Gigthospital i Gråsten

Kong Christian X's Gigthospital i Gråsten
Hospitalets målsætning er at give mennesker med gigt mulighed for at leve en så normal tilværelse som muligt. Derfor har Gigtforeningens hospital i Gråsten gennem mange år været centrum for højt specialiseret diagnosticering og behandling af en lang række gigtsygdomme.

Hospitalet er samtidig en del af det reumatologiske tilbud i Region Syddanmark.
Gigthospitalet er omfattet af det frie sygehusvalg, og derfor kan gigtpatienter fra hele landet henvises til undersøgelse og behandling på hospitalet af egen læge, speciallæge eller en sygehusafdeling.

Hospitalet har en smuk og naturskøn beliggenhed tæt på Gråstens centrum og Gråsten Slot. Der er plads til 46 indlagte patienter, og vi lægger vægt på at skabe et roligt og uformelt miljø i en tryg atmosfære.

Sengeafsnittene består af ene- og dobbeltstuer og en enkelt 3-sengsstue. Der er fællesspisning i hospitalets spisestue, og man kan hygge sig og slappe af i opholdsstuerne, hvor der er taget hensyn til både rygere og ikke-rygere.

Patienterne har, når deres behandling tillader det, mulighed for at tage hjem på weekend.

Moderne behandlingsfaciliteter
I behandlingsafsnittene findes det mest moderne undersøgelsesapparatur, der bl.a. giver mulighed for MR-scanning, DXA-scanning, ultralydsvejledt udredning og injektion samt avanceret røntgendiagnosticering.

Fysioterapien har varmtvandsbassin, gymnastiksal, kondi- og behandlingsrum, og i ergoterapien er der gode faciliteter til træning af dagligdags færdigheder og arbejdsteknikker.

Ambulant behandling
I hospitalets store ambulatorium undersøges og behandles ambulante patienter. Her ses især patienter med betændelsesrelaterede gigtsygdomme, og det er også her, udskrevne patienter fra Sønderjylland kommer til løbende kontrol af deres gigtsygdomme, og hvor de nyeste medicinske behandlingsprincipper anvendes. Behandlerteamet er tværfagligt og består af højt specialiserede medarbejdere.
 
Kong Christian X's Gigthospital i Gråsten
Toldbodgade 3
6300 Gråsten

Telefon 73 65 40 00
Fax 73 65 40 90
Mail kcg@gigtforeningen.dk

Lokationsnumre:

Reumatologisk afdeling
SKS-kode 5007010 lokationsnummer 5790000219582

Reumatologisk ambulatorium
SKS-kode 5007019 lokationsnummer 5790000219599

Vil du i kontakt med os - eller have flere informationer - har du følgende muligheder:

Generel information om Gigthospitalet
Hospitalschef Flemming Hartmann-Andersen
Telefon 73 65 40 01
Mail kcg@gigtforeningen.dk

Indlæggelse
Afdelingssygeplejerske Gitte Birk Sørensen
Telefon 73 65 40 88 
Træffetid mandag til torsdag 13.00 - 14.30.
Mail kcgbooking@gigtforeningen.dk

Ambulant behandling
Lægesekretærerne
Telefon 73 65 40 23 eller 73 65 40 27

DXA-scanninger
Afdelingsbioanalytiker Charlotte Drachmann
Telefon 73 65 40 55
Mail cdrachmann@gigtforeningen.dk

MR-scanninger
Afdelingssygeplejerske Laila Dungart
Telefon 73 65 40 50
Mail ldungart@gigtforeningen.dk


Kong Christian X's Gigthospital i Gråsten
For tiden (september 2010) er den aktuelle ventetid for nye ambulante patienter 45 uger og for indlagte patienter er den gennemsnitlige ventetid 10 uger.

Ventetidens længde afhænger af en individuel visitation, hvor den ledende overlæge vurderer behovet for indsats. Afhængig af sygdommens karakter varierer ventetiden for ambulant undersøgelse og indlæggelse fra få dage op til flere uger.

En stor del af patienterne ses i ambulatoriet til vurdering forud for en indlæggelse.

Ventetid for DXA-scanning er ca. 4 uger (september 2010).

Ventetid for MR-scanning er 14 dage (september 2010).
Vi kan skanne hænder, håndled, albuer, knæled, fodled og fødder.

Se Indenrigs- og Sundhedsministeriets ventetidsinformation


Sidst opdateret 01-09-2010
Gigtforeningen er …
en sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder for bedre vilkår for 700.000 danskere med ondt i led, ryg og muskler.
Gennem videndeling, behandling og forskning er vi med til at gøre en forskel for mennesker med gigt.
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Telefon 39 77 80 00
Man-tor 9-16, fre 10-15
Mail til Gigtforeningen

Gigtforeningens rådgivning hjælper dig med svar og gode råd:

Ring 39 77 80 80
Man-tor 9-16, fre 10-15

Eller skriv til brevkassen