Brugerbetingelser
Disse betingelser gælder for alle brugere af www.gigtforeningen.dk.
Det er en forudsætning, at du som bruger accepterer disse betingelser.
Udelukkende rådgivning
Indholdet på Gigtforeningens websites er af generel karakter og må ikke anvendes som erstatning for individuel rådgivning, undersøgelse eller behandling af en autoriseret læge – eller andre faggrupper.
Ansvarsfraskrivelse
Gigtforeningen, Gigtforeningens rådgivere og andre forfattere kan ikke gøres erstatningsansvarlige for skader af nogen art som følge af ethvert brug af informationer på Gigtforeningens website samt foreningens minisites.
Tilsvarende fraskrives ethvert ansvar for indholdet af 3.mands portaler, som Gigtforeningens hjemmeside måtte linke til.
Endelig fraskriver Gigtforeningen sig ethvert ansvar for indholdet af indlæg mv. fra Gigtforeningens debatforum, idet meninger, tilkendegivelser, eller andre ytringer gengivet her, ikke nødvendigvis kan tages til udtryk for Gigtforeningens officielle holdning.
Behandling af personoplysninger
Med henblik på til stadighed at tilbyde brugere af vores website optimal service, herunder at kunne målrette vor tilbud og informationer til Gigtforeningens medlemmer, vil Gigtforeningen i et vist omfang foretage behandling af personoplysninger.
Gigtforeningens behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med god databehandlingsskik og gældende lovgivning.
Indsamling og registrering af personoplysninger
Gigtforeningen foretager alene indsamling og registrering af personoplysninger ud fra saglige forudbestemte formål. Behandlingen er nødvendig for Gigtforeningens forebyggende sygdomsbekæmpelse og er til gavn for mennesker med gigt. Gigtforeningens behandling af personoplysninger sker således i statistisk, informativt og videnskabeligt øjemed.
Registrering af brugeradfærd (cookies)
Vi bruger såkaldte cookies til at føre statistik på vores website. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagt på din computer, så vores web-løsning kan registrere dit besøg samt de sider, du klikker dig rundt på. Cookies kan ikke videregive personhenførbare oplysninger – som fx din e-mail adresse.
Videregivelse af personoplysninger
Gigtforeningen videregiver ikke personoplysninger uden udtrykkeligt forudgående samtykke.
Inden for rammerne af Gigtforeningens virksomhed vil Gigtforeningen kunne videregive statistiske og videnskabelige undersøgelser, men informationerne heri vil ikke indeholde personoplysninger og vil alene fremstå i anonymiseret form.
Sletning af personoplysninger
Gigtforeningen foretager ikke unødig dataophobning af personoplysninger. Indsamlede oplysninger vil i overensstemmelse med lovgivningen blive slettet eller anonymiseret, når det ikke længere er nødvendigt at være i besiddelse af oplysningerne.
Rettigheder
Alle immaterielle rettigheder til indholdet på Gigtforeningens website, herunder rettighederne til Gigtforeningens logo, varemærker mv. tilhører Gigtforeningen og Gigtforeningens samarbejdspartnere.
Dette gælder også indlæg fra Gigtforeningens debatforum og brevkasse.
Indholdet er bl.a. beskyttet i henhold til lov om ophavsret. Medmindre andet udtrykkeligt fremgår, accepterer Gigtforeningen og Gigtforeningens samarbejdspartnere alene de i lovgivningen angivne indskrænkninger i ophavsretten.
Brug af materialet
Kommercielt brug af materiale fra Gigtforeningens website – herunder Gigtforeningens navn og logo - må ikke finde sted. Materialet må ikke distribueres, sælges, kopieres eller på anden måde gengives uden forudgående skriftlig tilladelse fra Gigtforeningens sekretariat.
Private brugere og ansatte i sundhedssystemet må derimod gerne printe materialet ud til egen, ikke-kommerciel brug. Private brugere må endvidere gerne videregive materialet til tredjemand.
For enhver brug gælder:
- At materialet forbliver uredigeret og uden ændringer.
- At der ikke opkræves gebyr for privat udlån af materialet.
- At kilden angives.
Ændringer af materialet
Gigtforeningen forbeholder sig retten til at ændre, redigere, kommentere eller slette indlæg, herunder i Gigtforeningens debatforum, der er debatten uvedkommende. Gigtforeningen alene afgør, hvorvidt materiale anses for upassende, stødende, fornærmende, udokumenteret, uetisk, eller på anden måde strider mod god moral.
Derudover forbeholder Gigtforeningen sig at fjerne indlæg af kommerciel karakter, eller andet materiale, der sigter på at sælge produkter.
Ændringer af brugerbetingelser
Gigtforeningen kan til enhver tid foretage ændring af Gigtforeningens brugerbetingelser, og det påhviler enhver at gøre sig bekendt med de aktuelle brugerbetingelser, som altid vil være tilgængelige her.

